Velkommen til BabyDan på Coolshop
Det fremragende folk hos BabyDan har efterhånden testet deres sikkerhedsgitre til ukendelighed og tager dermed også prisen for verdens sikreste. De er bannerførere for sikkerhed til børn og dit sikre valg, når hjemmet skal sikres for skarpe kanter og stejle trapper. Og så er de danske. Det er dansk design i verdensklasse kvalitet lavet af de bedste materialer. Sikkerhedsgitrene kan bruges overalt i hjemmet på en masse forskellige måder og fås i en bred vifte af modeller. Fællesnævneren for dem alle er, at de deler formålet at lukke for en passage. En dør eller en trappe. Her bliver der skærmet af for børn eller kæledyr, og vi anbefaler, at du begynder at børnesikre dit hjem, inden barnet selv kan komme omkring. Det er helt individuelt, hvor længe sikkerhedsgitteret skal være oppe, men lige så snart barnet selv begynder at kravle over gitteret, bør du afmontere det. Her er det sikrere at lære barnet, hvordan man kommer sikkert op og ned af en trappe.
Sikkerhedsgitrene fra BabyDan er fremstillet af enten træ eller metal. De er enten hvid- eller sortmalede, så gitteret harmonerer med resten af din indretning. Gitrene fås i mange forskellige modeller, der passer til forskellige situationer. FLEX Large fra BabyDan er din helgardering. Her medfølger der et gitter og to sidestykker, der kan monteres og vinkles efter behov. Kobler du siderne sammen med midterstykket, kan FLEX gitteret bruges som et stakit i miniformat og bruges til f.eks. at indhegne en pejs eller afskærme en del af et rum. FLEX Large kan også bruges til dobbeltdøre, hvor der skal bruges lidt ekstra afskærmning.
Two Way Auto sikkerhedsgitteret fra BabyDan er et gitter lavet af metal, der monteres i døråbninger. Sikkerhedsgitteret lever op til sit navn, og kan altså åbnes begge veje. Her behøver du ikke skrue gitteret fast, da det sættes i spænd, og klodserne til beslaget holdes på plads med dobbeltklæbende tape. Dette sikkerhedsgitter har en helt genial funktion, der automatisk lukker sig selv, så du aldrig behøver frygte at have glemt at lukke gitteret bag dig. Denne funktion er perfekt til større børnefamilier, hvor glemsomme teenagere eller mindre børn spiller en rolle i hjemmets sikkerhed. Gitteret kan åbnes med en hånd og er derfor enorm praktisk, når du kommer slæbende med indkøbsposer eller vasketøj.
BabyDans sortiment er enormt omfattende og strækker sig i alle grene af sikkerhedsting til hjemmet. Her på siden finder du blandt andet også møbler, senge, tekstiler og andet tilbehør til børneværelse samt babyudstyr i alle afskygninger. Sidste år kunne BabyDan fejre 70 års jubilæum, og selvom de regnes for én af verdens bedste producenter, har virksomheden stadig fødderne solidt plantet i den midtjyske muld. Tingene har ikke ændret sig siden 1967. Kærligheden til børn og lysten til at skabe sikkerhedsprodukter, der gør hverdagen og livet lettere for småbørnsfamilier.
Men det er ikke kun sikkerhedsgitre, der danner fundamentet hos den kærlige virksomhed. BabyDan har i alt over mere end 2500 produkter og sælger altså alt fra babytekstiler, hjørnebeskyttere og seler til barnevognen. Du behøver ikke lede videre, når du skal børnesikre dit hjem.
Kerneværdierne hos BabyDan står sort på hvidt. Opfindsomhed, tryghed og ansvarlig. Det er disse tre ord, der danner rammerne for hvert enkelt produkt, der forlader bygningen i det midtjyske. Produkterne er ikke bare godkendt efter de nyeste og skrappeste standarder, men størstedelen af produkterne produceres i Danmark, hvor kvalitet og hensyntagen til miljø er i højsædet. Baby Dan har opnået den ultimative hæder og har blandt andet fast plads i den europæiske komité, der udarbejder sikkerhedsstandarder, der er gældende i hele Europa. Dette vidner i allerhøjeste grad om, at BabyDan har ekspertisen og den nødendige viden omkring sikkerhed til dit barn.