Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

5 spil, du skal spille, når du er syg

Det har aldrig været sjovere at være syg.

Af: Jakob Qvist Odfeldt
6. oktober 2017 12:47

Jeg kan lige så godt være ærlig: Jeg ligger i min seng lige nu. Næsen skal tømmes hvert femte minut, og jeg drikker te for at fjerne de værste kuldegysninger. Vi har alle været der. Vi har alle været så sløje, at vi bliver nødt til at blive hjemme fra skole — eller job: Du er syg, muligvis er du med i en generalprøve til døden. Sådan føles det i hvert fald.

Selvom du er ramt af en solid omgang skidtmads, er du vågen nok til at spille. Hold dig fra competitive Counter Strike. Der er ingen, der har lyst til at få pulsen op med 40 i feber. Én ting er dog sikker: Man er aldrig for syg til at tænde konsollen eller computeren. #amirite?

Just Cause 3

Jeg bliver vist ikke engang nødt til at forklare den her. Just Cause er det ultimative ‘sluk-for-hjernen-og-spræng-ting-i-luften”-spil. Hvis du skruer tilpas op for lyden, vil vibrationerne fra eksplosionerne højst sandsynligt få snottet i næsen til at løsne sig.

Hvis du er virkelig syg, og du ikke magter at sætte dig ind i story-moden, har jeg gode nyheder. Just Cause er kendt for sin strømlinede historiefortælling i bedste Michael Bay stil. Det er ganske simpelt: Find det tungeste artilleri og fyr løs. Hvis du ikke allerede har prøvet spillet, kan du godt komme i gang. Det er en ordre!

Køb her

Grand Theft Auto V

GTA V er i sig selv et fremragende spil med en omfattende og underholdende campaign. Spillet bliver dog ekstremt underholdende, når du begynder at tilføre mods (og nu snakker jeg selvfølgelig til jer PC-gamere). Med mods bestemmer du selv, om du vil være Iron Man, Hulk — eller en hvilken som helst anden vanvittig karakter — for den sags skyld.

Mods er blandt andet det, der har holdt spillet i live så længe. Tror du mig ikke, bør du tage et kig på Youtube. Folk finder på de mest sindssyge ting, og det er den bedste følelse i verden at finde spændende nye måder at lege Gud på i GTA-universet, når du er fanget indendørs hele dagen. Den bedste medicin mod sygdom er latter, det ved vi alle — med mindre du har ondt i halsen. Så føles det lidt som at hælde saltsyre ned i svælget.

Køb her

Skyrim og Fallout 3/4/New Vegas

Det er imponerende, hvor meget lort, du kan give dig til i disse fantastiske udgivelser fra Bethesda. Jeg har listet dem alle, da de minder en del om hinanden (ja, de er også meget forskellige). Nogle er til drager og sværd, mens andre — som mig selv — er til Deathclaws og laserpistoler. Hver sin smag.

Fallout 3 mit absolutte favoritspil, og det fik mig gennem et utal af sygedage, da jeg gik i skole. Især fordi du ikke kan spille Counter Strike med vennerne, når de sidder friske og frejdige på skolebænken. Der er så enormt meget, du kan give dig til i disse spil: Grotter, huler, fæstninger og huse, der bare venter på at blive brækket op og tømt for loot. Man banker ikke på og beder om lov, når man er the Dragonborn eller bærer the Wastelands vildeste våben. Har du ikke spillet disse spil, har jeg kun én ting at sige: Hvad fanden venter du på?

Skyrim
Fallout 3
Fallout New Vegas
Fallout 4

Crash Bandicoot
 crash bandicoot GIF

Jeg elsker personligt den originale trilogi, men Crash Bandicoot N. Sane Trilogy har taget mig med storm. Det er de færreste spil, der formår at fremhæve følelsen af nostalgi på samme måde.

Ja, du har ret. Man kan hurtigt blive frustreret over sværhedsgraden — for tro det eller ej. Crash Bandicoot er rent faktisk enormt svært. Det var ikke bare noget, vi bildte os ind, da vi var små.
Hvis man lægger det til side, er spillet en dejlig oplevelse. Crash’ sejrsdans kan få den værste forkølelse til at forsvinde, og jeg håber at nutidens børn vil opleve samme glæde med remastered-versionen, som jeg gjorde, da jeg som bette lå i en pøl af opkast, snot og hostesaft. Ooga-Booga!

Køb her

Resident Evil 4

Ondt i halsen? Løber næsen? Betændelse i øjet? Bare rolig. Det glemmer du alt om, når Leon Kennedy skyder knæskallen af dig og cirkelsparker dine tænder ud.

Resident Evil 4 er faktisk grunden til, jeg begyndte at skrive denne liste. Den her fandens forkølelse har gjort, at jeg endelig fik taget mig sammen til at spille RE4. Jeg har ejet det lige siden, det blev udgivet i 2016. Jeg har bare aldrig fået taget mig sammen til at spille det. Det er jeg lidt flov over.

Resident Evil 4 er det perfekte miks af en b-gyserfilm, b-actionfilm og en komediefilm, der er så dårlig, at det er godt. Cirkelsparkene er bare en bonus. Spillet er kort sagt superb og fra ganske nylige erfaringer, er det perfekt til at få dig igennem sygedagene.

Køb her

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Guides
Hvilken børnecykel skal man vælge?
31. maj 2024 15:11
Guides
Din solcreme-guide: Skal du vælge faktor 15, 30 eller 50?
21. maj 2024 13:23
Underholdning
7 havespil, du skal købe, hvis sommerferien skal holdes på græsplanen
17. maj 2024 08:23
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)