Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Er The Outer Worlds bedre end Fallout?

Fallout 76? Jep. Men hvad med Fallout 3 og New Vegas?

Af: Jakob Qvist Odfeldt
3. januar 2020 16:23

Der er vist ingen grund til at pakke det ind.

The Outer Worlds er Fallout, bare i rummet. Ja, der er små forskelle, men hvis du er fan af Fallout, føler du dig lynhurtig hjemme. Humordialogen er der. Tonsvis af excentriske sci-fi våben. Du kan sikkert også finde en Dogmeat, hvis du virkelig bruger fantasien. 

The Outer Worlds er i øvrigt udviklet af Obsidian, skaberen af Fallout: New Vegas, så der er mening med galskaben. 

Men er det godt nok til, at du skal købe det?

Plot line

The Outer Worlds finder sted i en mærkelig, men sandsynlig fremtid, hvor megakoncerner har overtaget galaksen. En videnskabsmand, Phineas Wells, opdager et forsvundet rumskib og bringer en passager tilbage til live. Spoiler: Det er dig. 

Nu står du med valget om at hjælpe Wells (han bryder sig ikke om megakoncerner). Du kan også gå imod Wells… Din PlayStation, dine regler. 

Hvad der følger herefter er en række over-the-top, sci-fi-inspirerede eventyr, der bringer dig igennem hele universet. 1950’ernes guldalder danner rammerne og stemningen. Præcis, som i Fallout; 

“I don’t want to set the wooorld ooon fiiire.” 

Gameplay 

Du har mulighed for at gennemføre missioner på forskellige måder i The Outer Worlds. 

1) Laservåben og en glad trigger finger. 
2) Snige-snige.
3) Hack robotter.
4) (Mande)flirt dig ud af problemer.

Det lyder som noget, vi har prøvet før, og du bestemmer selv, hvad du vil være bedst til via perks og et skill tree. The Outer Worlds har bygget dette fremragende. Det er robust og ikke kompliceret. 

Du kan også bygge dine egne våben og gøre dit armor bedre. Smid f.eks. et scope på en riffel og find din indre snigskytte frem. Våbene skal -naturligvis- repareres undervejs, men ikke på sådan en irriterende, hele-tiden måde. 

I modsætning til Fallout, er The Outer Worlds ikke open-world. Halcyon, der er solsystemet i spillet, er fyldt med forskellige planeter, som du rejser frem og tilbage fra. 

Planeterne og rumstationerne er alle forskellige med deres helt eget dyreliv, deres egen atmosfære og hver sin historie at fortælle. Én planet producerer f.eks. fisk-på-dåse, mens en anden sørger for medicin til solsystemet. 

Hovedmissionen guider dig selvfølgelig gennem alle planeterne, mens de hver især har deres egen sidequests. Disse sidequest er deres egen lille minihistorie. Det er sjovt - og udfordrende. 

Der er ikke noget “Another settlement needs your help. I'll mark it on your map.” her. 

Sådan vinder The Outer Worlds over Fallout

Tro mig, når jeg siger, at jeg er kæmpe Fallout fan. Der er få spil, der kan bringe samme stemning frem som det postapokalyptiske wasteland. Men det er fyldt med bugs. Mange bugs. Både Fallout 3, New Vegas, 4 og 76.

Fallout er outdated, beklager. The Outer Worlds er bygget på Unreal Engine 4, og det giver altså en bedre spiloplevelse. Det hele kører bare bedre. Grafikken er ikke på niveau med RDR2 eller God of War, bevares, men det er flot! Og unikt. 

Du får altså det bedste fra begge verdener. SÅ! Hvis Fallout har skuffet dig på det sidste, bør du prøve The Outer Worlds. Karakterne, du møder undervejs, er uforglemmelige og hysterisk morsomme. The Outer Worlds er en helhjertet oplevelse, og det vil uden tvivl gøre New Vegas fans glade og tilfreds.

The Outer Worlds
Platform:
PS4, Xbox One, Switch og PC. 
Pris: 329 - 349 DKK
Køb her

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Gaming & Film
Spænd dine skøjter: Det nye NHL 23 har masser af spilforbedrende funktioner
13. oktober 2022 14:41
Livsstil & Tech
2. generation af 'Google Nest Hub' er bedre og billigere
1. juni 2021 14:23
Livsstil & Tech
Billigere og bedre end AirPods: GO! Fonico fra Tivoli Audio vinder over Apple
10. juli 2019 15:28
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)