Af: Elias Eliot
Den 16 september 1984 havde Miami Vice premiere på den amerikanske tv-kanal NBC. Herhjemme måtte vi vente 2 år, før “Miami Patruljen” blev vist på DR, men lige meget hvor serien blev vist, gjorde den et kæmpe indtryk. Der ikke set noget ligende, og politiserien blev banebrydende, indevarslede en ny æra på tv, og blev på mange måder definerede for 80’erne.
Køb Miami Vice serien her
Der er forskellige historier om, hvordan Miami Vice begyndte. Den mest fortalte, omhandler chefen for tv-stationen NBC, der på en serviet skrev “MTV Cops”, og herefter gik til produceren af den stærkt populære krimiserie Hill Street Blues, Anthony Yerkovich, for at få ham til at udvikle ideen. Ifølge Yerkovich, var han allerede igang med at udvikle en politiserie sat i Miami, inspireret af nyhedshistorier om den bølge af narko, der skyllede ind over Florida.
Sammen med producer Michael Mann - der efterfølgende instruerede film så som Heat, Collateral og filmudgaven af Miami Vice (den kommer vi til), satte de nogle definerende rammer for serien.
For at ramme det unge MTV dyrkende publikum, ville en stor del af seriens budget gå til, at købe rettighederne til originalt musik fra nogle af tidens mest populære kunstnere. Og så dikterede Mann, at jordtoner var bandlyst i serien. Det skulle være farverigt, og lægge sig op af New Wave stilen, der var på fremtog i starten af 80’erne, og gjorde sig gældende på MTV.
Miami Vice gjorde især Don Johnson til kæmpe stjerne. Men han stod ikke højt på listen over skuespillere til rollen som Sonny Crockett. Nick Nolte og Jeff Bridges var favoritterne, men de havde allerede gang i en god filmkarriere, og på dette tidspunkt, var der en klar adskillelse mellem tv og filmskuespillere, en linse der sjældent blev overskredet.
Don Johnson havde en række af mislykkede serier bag sig, og blev ikke set som et sikkert bud. Men Johnson kæmpede for rollen, tog med politiet på natpatrulje, og var til casting ad flere omgange, og da seriens pilotafsnit blev udskudt for anden gang på grund af manglende skuespillere, blev han tilbudt rollen.
Til rollen som Crocketts makker Ricardo Tubbs, var de to favoritter Denzel Washington og Philip Michael Thomas. Castingen blev afgjort, da producerne oplevede kemien mellem Thomas og Johnson.
Miami Vice debuterede med dobbeltafsnittet ‘Brothers Keeper’, hvor Ricardo Tubbs - en New York politimand, vil hævne drabet på sin bror, og følger efter narkobaronen Esteban Calderone til Miami, hvor han krydser veje med Sonny Crockett. En skægstubbet, løst klædt kriminalbetjent, der bor på sin båd med kælekrokodillen Elvis.
Afsnittet indeholdte mange elementer, der ikke før var set på tv. Kameraarbejdet, lyssætningen og klippestilen var inspireret af spillefilm, hvilket gav serien en filmisk fornemmelse, der ikke rigtig var set i andre tv-serier. Og hvor mange andre serier havde travlt med at få afviklet plottet på 45 minutter, så tog Miami Vice sig tid, med lange scener uden dialog, hvor kun musikken dominerede.
Crockett og Tubbs er på vej ud for at konfrontere Calderone, og i stedet for at lave en hurtig overgang, bruges der tid på at etablere stemningen, og opbygge alvoren og konsekvenserne ved den kommende scene.
Det var ikke set før på tv. Og brugen af Phil Collins nummeret In the Air Tonight, var et helt konkret eksempel på, hvordan Miami Vice adskilte sig fra andre serier, når det kom til brugen af musik. Og selvom det ofte kostede op til 10.000$, at sikre rettighederne til et originale stykke musik, så gjorde det en enorm forskel, og ramte direkte ned i det publikum, der dyrkede MTV, og musikvideo stilen.
Ofte var der op til 8 stykker originalt musik i hvert afsnit, og som seriens popularitet steg, kæmpede pladeselskaberne for at få deres kunstnere med i serien. For det var ensbetydende med et boost på hitlisterne. Og med tiden var både U2, Depeche Mode, The Police, Dire Straits og Tina Turner med på seriens soundtrack.
Men ud over succesen med den etablerede musik, populariserede Miami Vice også synthgenren. Og det skal tilskrives seriens komponist Jan Hammer. Han fik fået jobbet, efter at have afspillet en demoversion af det nu ikoniske tema, som fik Michael Mann til at hyre ham på stedet. Ikke bare til at lave temaet, og så lidt ekstra til at fylde hullerne ud. Men til at komponere op til 30 minutters musik til hvert afsnit, hvilket også dengang var uhørt på en tv-serie, hvor musikken ofte bare blev genbrugt i et væk.
Temaet til Miami Vice gik nummer 1 på Billboard histlisten, hvilket var første gang i flere årtier for et tv-tema.
Ud over at popularisere synth musikken, skabte serien også mode. Især som følge af Crockett’s stil. En t-shirt under en blazer og strømpeløse fødder i hyttesko, blev den store mode, sammen med det skægstubbede look.
Ikke at det var tiltænkt fra produktionens side. Det var mere et resultat af Crockett’s livsførelse, der betød undercover arbejde i sene nattetimer, med lidt søvn og tilfældige tøjbunker til følge. Men tøjstilen i serien blev så definerende, at en af de største modedesignere nogensinde - Giovanni Versace, designede seriens kostumer, som han så udsendte i kollektioner, når afsnittene blev sendt.
Seriens popularitet var enorm især med første og anden sæson, der primært blev styret af Michael Mann. Han instruerede aldrig nogle af afsnittene, men satte alligevel et definerende præg på serien. Men da han trak sig efter anden sæson, for at fokusere på en anden serie, tog Miami Vice en drejning væk fra den farverige stil, og den lettere tone.
I sæson 3 blev jordtoner introduceret, sammen med en langt alvorligere og dyster tone, der matchede de historier der blev fortalt. Nu var det ikke kun narkohandlere der var i centrum, men også pædofile, kampene i Nord Irland, AIDS, dødsstraf og korruption blev behandlet.
Det blev ikke så godt modtaget af hverken fans eller kritikere, hvorfor tonen blev trukket mere mod den oprindelige i sæson 4, i sådan en forvirrende grad, at sæsonen havde 2 afsnit der ligefrem bevægede sig ud i sci-fi territorie med kryogenetisk nedfrysning af mennesker, og UFO’er (!). Sæson 5 vendte tilbage til en mere seriøs tone, og en gennemgående udvikling hos Crockett og Tubbs, der blev mere og mere desillusionerede i forhold til deres arbejde, og effekten af det.
Da 5 sæson var i planlægningsfasen, blev det også besluttet, at det ville være den sidste. Seertallene var faldende, og budgettet stadig højt, så stationen NBC valgte at trække stikket, men dog ved at give serien en reel afslutning.
Finalen kom med dobbeltafsnittet Freefall i maj 1989, hvor 3 forskellige slutninger blev indspillet. En hvor Tubbs dør, en hvor Crockett dør, og en hvor de begge overlever, og trækker sig fra politistyrken. Sidstnævnte blev den endelige, da der var planer om en spin-off serie “Young Criminals Unit”, hvor Crockett og Tubbs skulle have gæsteoptrædener, som mentorer for en gruppe af unge politifolk. Men kort efter seriens afslutning, blev den ide lagt ned.
Selvom serien endte med langt lavere seertal end den startede med, fik den indflydelse både på 80’ernes mode, og på måden at lave tv-serier. Teknikker der ellers kun blev brugt på film, er nu standard, ligesom brugen af populærmusik til at fremhæve scener og tilstande er det i dag.
Og så havde mange af nutidens store skuespillere, nogle af deres første roller i Miami Vice. Blandt andre Julia Roberts, Ben Stiller, Viggo Mortensen og Bruce Willis, der spillede en skruppelløs våbenhandler i afsnittet No Exit fra første sæson. En præstation, der efterfølgnede landede ham den ene hovedrolle i serien De Heldige Helte (Moonlighting), der igen bragte ham til Die Hard.
Og serien er stadig et gensyn værd i dag, mere end 20 år efter den blev sendt. Miami Vice har ikke mistet sin smittende energi og samspillet mellem Don Johnson og Philip Michael Thomas er eminent. Og så er hele det farverige og stilede 80’er univers stadig unikt. Der har ikke rigtig været noget ligende siden. Nogle efterfølgende serier og film har været kraftigt inspirerede, men Miami Vice er stadig ret enestående.
Der er selvfølgelig elementer, der ikke har ældet lige godt. Nogle scener er bizart overspillede, og det er ikke altid, at Jan Hammers score er ligeså effektivt, som det måske var dengang. Og selvom tempoet var nyt og heftigt i 80’erne, så er det for længst overgået i serieformatet, og for nogle vil Miami Vice måske virke som en lidt langsommelig omgang.
Efter Miami Vice forsøgte Don Johnson at træde fra tv til det store lærred, med bærende roller i film som The Hot Spot og Harley Davidson and The Marlboro Man, uden at få den ønskede succes. Den kom først da han vente tilbage til tv med serien Nash Bridges. De senere år har han dog haft større roller i fremtrædende film så som Quentin Tarntinos ‘Django Unchained’, og Rian Johsons ‘Knives Out’.
Philip Michael Thomas havde efterfølgende nogle større roller i et par italienske serier ved siden af den ikoniske italienske skuespiller Bud Spencer, og to gæsteoptrædener i Nash Bridges. Derudover forsøgte han sig på musikscenen med et par albums, der aldrig blev den store succes. I 1994 gik han i en helt anden retning, da han blev talsmand for det clairvoyante netværk ‘Philip Michael Thomas International Psychic Network'.
Men for mange vil han også være genkendelig som Lance Vance i Grand Theft Auto: Vice City spillet. Og netop det spil, er den mest direkte hyldest til serien, der er lavet.
Miami Vice fik selv et forglemmeligt computerspil i 1986, et par kortlivede tegneserier i 2013 (hvor Tubbs og Crockett kæmper mod zombier i den ene af dem), og i 2006 vendte seriens producer Michael Mann tilbage til universet, da han skrev og instruerede en ny filmudgave med Colin Farrel som Sonny Crockett, og Jamie Foxx som Ricardo Tubbs. Den blev dog ikke den håbede succes, og det lod til at være slut med Miami Vice.
Men siden 2018 har et reboot af serienværet under udvikling, som Vin Diesel og hans Fast and Furious forfatter Chris Morgan står bag. Premieren er planlagt i år med titlen Miami Vice Legacy, og Don Johnson har selv udtalt sig om projektet, selvom han ikke lader til at være involveret.
Om det lykkedes Vin Diesel at lave en succesfuld opdatering vil tiden vise. For det der gør Miami Vice unik, er tiden den er sat i, med de konflikter og problemer der var aktuelle dengang. Og Vice uden Jan Hammer vil aldrig være det samme.
