Atreus’ stemme er gået i overgang. Kratos har stadig et flot skæg. Freya er mega-fucking-sur.
Sony har lige løftet sløret for God of War: Ragnarok under deres ‘PlayStation Showcase’ i går, hvor vi bliver mødt af gamle hoveder. Bogstaveligt talt. Mimir er også tilbage. “Head”, som Kratos kalder ham.
Du kan møde dem alle i afsløringstraileren herunder.
Men men men. Hvor er Thor?
Vi ser Mjolnir, hans hammer. Vi hører hans stemme. Men hvor er han?
Heldigvis har Raf Grassetti, der er art director på God of War: Ragnarok, været på twittertasterne, hvor han viser et billede frem af tordenguden.
Vi har efterhånden vænnet os til at se Thor med en australsk sixpack og lange, lyse lokker. MEN DET ER FORKERT. Thor er ikke en pretty boy, han dater ikke supermodeller
Han er en sur, gammel mand med bonderøvsmuskler.
Og det er præcis sådan, han bliver afbilledet i God of War: Ragnarok.
*klapsalve*
Læs også: 'God of War: Ragnarok', 'Spider-Man 2' og 8 andre kæmpenyheder fra PlayStation Showcase