2020 står i konsollernes navn.
Microsoft har bekræftet, at næste generation af Xbox lander op til jul, 2020. Den bliver altså (som forventet) en direkte konkurrent til PlayStation 5, der bliver sluppet løs i samme periode. Vi afventer stadig den officielle udgivelsesdato på begge konsoller.
Hvad er det? Xbox Series X er næste generation af Xbox, der afløser Xbox One X.
Hvornår udkommer den? Lige før jul, 2020. Vi afventer endelig udgivelsesdato.
Hvad kan jeg spille på den? Xbox Series X launcher sammen med Halo Infinite.
Har den bagudkompatibilitet? Ja, alle tidligere spil skulle understøttes af Series X.
Hvad koster den? Endelig pris er ikke bekræftet. Microsoft lover dog en bedre prissætning end tidligere.
Kodenavnet var Project Scarlett, nu døbt Series X. Det er den næste Xbox i rækken, og Microsoft kalder det allerede ‘fremtidens gaming’. Den er pakket med nyt tech fra AMD, en af verdens største PC-processorfabrikanter.
Series X kommer med spritnye grafikkort (Navi graphics architecture) og en Zen 2 CPU. For os almindelige mennesker betyder det ingen (eller minimal) loading. Du kan hoppe direkte ind i spillene. Series X bliver altså noget af et powerhouse. Det kommer vi mere ind på herunder.
Kan afvikle spil i op til 120 FPS
Kan opskalere til 8K
DDR6 RAM
SSD lagerplads
Ray-tracing
Navi graphics architecture
Zen 2 CPU
Indmaden på Series X kan nemt sammenlignes med en af de stærkeste gaming-computere på markedet. Microsoft har allerede meldt ud, at konsollen kommer til at afvikle spil med 60FPS i 4K med en understøttelse af 120 FPS og 8K-opskalering.
Series X kommer med lynhurtig DDR6 RAM, der gør, at konsollen bliver fire gange så kraftfuld som den nuværende Xbox One X, der lige nu er hæderkronet som: “Verdens mest kraftfulde konsol”.
Den nye konsol kommer også med SSD som indmad, en hurtigere og energibesparende harddisk, der hjælper med at gøre loading til fortid og gør din spiloplevelse knivskarp i et tempo, der hidtil ikke er set.
Xbox Series X kommer yderligere med real-time ray tracing, der gør belysningen i spillene ekstremt levende og virkelighedsnær. Se videoen herunder for et eksempel:
Prisen er ikke fastlagt endnu, men Phil Spencer fra Xbox har lovet, at prisen bliver “konkurrencedygtig”.
Da Xbox One udkom i første omgang, var prisen sat til svimlende 499 dollars. Denne pris blev dog hurtigt nedsat, da den ikke solgte på grund af dette. Den var simpelthen for dyr. Microsoft har lovet, at prisen kommer til at passe til konsollens råstyrke, men konkurrencedygtig.
Xbox Series X er en box. Bogstaveligt talt. Den minder om en computer, og det giver faktisk god mening, da indmaden minder om noget, der kan sammenlignes med de stærkeste gaming-computere på markedet.
Designet er en høj kasse, der dog også kan lægges på siden. Dette design er valgt for at minimere lyd fra blæserne i konsollen. Nogen mener, den ser lidt spøjs ud, men designet gør, at du ikke har susen for ørerne, når du spiller. Den er skabt efter dette.
Xbox Series X kommer med bagudkompatibilitet (forrige 3 generationer).
Der er lige nu 15 game studios, der arbejder på spil til Xbox Series X; heriblandt det nye Halo Infinite og Hellblade II: Senua’s Saga. Det kommende Halo er allerede bekræftet som launch-titel. Halo er det spil, man forbinder med Xbox, så der er både nostalgisk og symbolsk i denne lanceringstitel.
Med sin bagudkompatibilitet kan Series X spille spil fra Xbox One, Xbox 360 og den første generation af Xbox, hvis du virkelig vil genopfriske barndommen. Microsoft har i øvrigt også meldt ud, at de vil fokusere mere på exclusives. Et marked, der i dag domineres af Sony.
Der følger naturligvis en ny controller med til Series X, og den skulle eftersigende være lettere at bruge, da Microsoft har ændret form og størrelse. Sammen med dette forbedret design, kommer den nye controller med en 'share'-knap, der lader dig dele screenshots og videoklip med dine venner - lynhurtigt.
Læs også: PlayStation 5: Et overblik over alle de officielle detaljer fra Sony