Barbering eller trimning af skægget skal du have ind i din ugentlige rutine. Alt andet er sløset, og du kommer til at se lidt usoigneret ud, hvis du lader det hele stå til. Hvis du er i tvivl om skægtyper, så har vi en lille inspirationsguide til dig.
I princippet skal du egentlig bare have et barberblad og så kan du barbere dig. Din hud og det færdige resultat kommer bare til at straffe dig.
Men vi starter lige med at få styr på det grundlæggende. Du skal have adgang til varmt og koldt vand, shampoo, preshave (skum, olie, gel eller creme), barberblad, håndklæde og en fugtgivende aftershave.
Her snakker vi vådbarbering, fordi det skal gøres ordentligt. Der er tre overordnede steps. Før, under og efter. Du har altid muligheden for at springe over et step, fordi vi lever i et frit land, så det må du selvfølgelig godt gøre. Det er bare ikke noget, vi overhovedet vil anbefale. Ta’ dig nu god tid og gør det ordentligt. Du bliver mere tilpas med processen og langt gladere for resultatet.
Trin 1)
Hop i bad med dig. Et varmt et og vask skægget. Det kan du sagtens gøre med en almindelig shampoo, men du kan også benytte dig af en skægshampoo, der er udviklet til det
Trin 2)
Her står du over for et valg, for du skal have fat i et preshave-produkt. Den klassiske er barberskum, men du kan også bruge olie, gel eller creme. Start med én af dem og når den opbrugt, kan du afprøve den næste i rækken. Kun på den måde finder du din personlige preshave favorit.
Trin 3)
Så er det barberbladet der skal på arbejde. Skrab i samme retning som dit skæg er. Hvis du ikke synes det sidder i skabet, kan du tage en omgang i modsatte retning. Her kan du vælge mellem en safety razor eller det klassiske barberblad. Fordele og ulemper mellem de to kræver en hel blog for sig selv.
Trin 4)
Tænd for det kolde vand og skyl huden. Det er vigtigt, at det er koldt vand, da det lukker porerne.
Trin 5)
Ta’ håndklædet og dup dig tør. For en sikkerhedsskyld er det smartest at bruge et helt rent håndklæde. Lige efter trin 4 er din hud utrolig følsom, så det er vigtigt, at du dupper meget skånsomt.
Trin 6)
Nu er det aftershavetid. Det vigtigste er, at den er fugtgivende - derefter kommer det an på, om det er med eller uden alkohol, hvor flere og flere går væk fra alkoholbaserede aftershaves - men det er en smagssag.
Hvis du har fulgt fremgangsmåden, burde du være flot nybarberet.
Guiden du lige har læst, passer til et barberblad og en tæt barbering. Nogle gange har du bare behov for at trimme fuldskægget, og til det, har vi en videoguide.
Hvis du har lyst til at gøre kunsten efter, så kræver det noget maskineri. Her har vi et bredt udvalg af trimmere, hvor du nemt kan finde en, der passer til lige præcis dine behov.
Barbering er jo ikke hele palletten af vedligeholdelse hvad angår dit skæg. Det skal også plejes, se godt ud og sidde ordentligt - og til det, har vi tre sikre produkter, som kan hjælpe dig med det.
Vi har taget os tid, så vi kunne spille dig go'
Så du kan se mere soigneret end normalt
Mens du plejer dit udseende og ego
Bar' gør det, du lige har fået fortalt
Så går det ikke helt galt