Andiamo!
Du skal samle tommelfingeren og pegefingeren i en cirkel, når du siger det. Det er nemlig italiensk og betyder: Lad os gå!
Hvilket i øvrigt er meget passende for en bluetooth højttaler.
Lille, kompakt og masser af smæk på batteriet
Tivoli Audio har været i gamet længe og er mest kendt for deres stilrene og retro DAB+ radioer, men er nu også gået ind på markedet med in-ear høretelefoner og bluetooth højttalere.
Læs også: Billigere og bedre end AirPods: GO! Fonico fra Tivoli Audio vinder over Apple
Hos Andiamo får du hele 20+ timers musik på batteriet, hvilket er yderst imponerende i forhold til størrelsen på højttaleren. Den måler nemlig blot 14 cm i diameter, er 6 cm høj og vejer kun 720 gram.
Perfekt til rejser, ture på stranden og i parken.
Italiensk design, der skriger kvalitet
Andiamo fra Tivoli Audio kommer i to farver; mat sort og sølv. Kroppen er bygget af aluminium og omsvøbet i ægte, italiensk læder.
Læderremmen er praktisk, når du skal transportere Andiamo eller hænge den op for at sprede lyden i rummet. Knapperne på Andiamo er gemt væk under og markeret i læderet, så de ikke forstyrrer designet, men samtidigt et lette at tilgå.
Under håndtaget på remmen sidder der en minijack indgang til andre lydkilder, og det er også her, du finder indgangen til opladning, der kun tager et par timer.
Et italiensk festfyrværkeri af god lyd
Andiamo spiller både højt og klart og imponerer altså igen i forhold til dens størrelse. Bassen er dyb, vokalerne er klare og volumen er høj.
Noget der er lidt sjovt med Andiamo fra Tivoli Audio er, at selvom du har skruet 100% op for volumen på din telefon, kan du stadig få mere power fra højttaleren ved at skrue op på selve volumenknappen.
Vi klager aldrig over højere lyd, det er blot pudsigt!
Konklusion
Med sin lille størrelse og imponerede batterilevetid banker Andiamo mange af konkurrenterne af banen. Designet passer til ethvert bloggerhjem og går godt i spænd med en minimalistisk indretning.
Prisen er ganske fornuftig: 1.599 kroner. Og det kan vi roligt sige, når vi kigger på prisniveauet hos lignende modeller, der både har mindre batterilevetid og er mere klodset i størrelse.