Der er to måder, du kan gribe Sonos Beam an: Der er dig, der allerede ejer et produkt fra Sonos, og så er der dig, der ikke gør.
Førstnævnte er Sonos’ sweet spot. Firmaet fortæller, at 40% af deres salg går til godtfolket, der allerede ejer en højttaler eller et produkt fra Sonos. Det beskriver altså meget godt, at når først du har fået de dybe toner hjem i stuen, så går du sjældent tilbage.
Når det så er sagt, er den spritnye Sonos Beam ikke bare en soundbar til dit fjernsyn. Det er også en hypnosemaskine pakket ind i et stilrent design. Du tror måske, at du ligger i sofaen og hører Beyonce eller ‘Chill Hits’ på Spotify, men hvad du virkelig hører er: “Køb mere Sonos”. Du vågner op næste dag uden erindring om, at du har købt den, og nu er din kone sur.
Men det går lynhurtigt over.
For du har gjort husstanden en lytterlækker tjeneste, og hvis hun mod forventning stadig er sur, kan du bare snakke med din nye Sonos Beam i stedet.
Du behøver ikke længere sidde med fjernbetjeningen i hånden og skrue op og ned, når børnene larmer. Du skal blot råbe: “SKRU OP, SIRI! JEG KAN IKKE HØRE NOGET!”
Sonos Beam kan hookes op til alle de virtuelle assistenter: Alexa, Echo, Siri og hende der fra Google. Når jeg siger kan, så mener jeg; kan-lige-om-lidt. Sonos Beam-systemet er 100% klar til det, men da Danmark — ganske forståeligt — ikke står forrest i køen, når der bliver udgivet nye teknologier, skal vi vente lidt endnu.
Du kan dog bruge Siri, og med lidt finesse kan du bilde Alexa ind, at du bor i Amerika. Så virker det helt fortræffeligt. Du kan give kommandoer såsom “Alexa, afspil Star Wars” eller “Siri, skru op for lyden”. Vi glæder os til, at Sonos implementerer hele herligheden i Danmark, så denne smarthøjttaler for alvor bliver smart.
Den 2,8 kilo "tunge" genistreg kan enten stilles på fjernsynsbordet, hænges op på væggen med et vægbeslag eller gemmes væk under et møbel. Vi anbefaler dog ikke det sidste, for hvis der er noget, Beam fortjener, så er det at blive vist frem. De smukke, afrundede kurve passer perfekt ind i dit minimalistiske hjem.
Sonos Beam er den tredje i rækken af Sonos’ soundbars. Og den mindste. Og den billigste. Hvis storebrøderne, Sonos Playbase og Sonos Playbar (pris 6.000 kroner) henholdsvis er en firhjulstrækker og en stationcar, så er Sonos Beam (pris 3399 kroner) en lille, lækker cabriolet, når vi snakker design.
Sonos Beam er en fryd for øjet, den perfekte sauce i et uendeligt udvalg af lyd og højttalere.
Du kan købe den i enten hvid eller sort, og så kommer den altså i en mindre indpakning, så I ikke kommer op og skændes om pladsen derhjemme.
Køb Sonos Beam her
Sonos Beam er unægteligt skræddersyet til dit fjernsyn, selvom den også er hamrende god til alt det andet. Du vil blive blæst væk af den krystalklare lyd, der nu er koblet til dine film og TV-serier. Som sagt er Beam den tredje i rækken af soundbars fra Sonos, og kvaliteten er dermed kun blevet bedre.
I praksis betyder det, at lyden fra Beam er mere præcis og klar end de forrige modeller. Sonos Beam præsterer dog ikke samme bas, som der kommer fra Playbase og Playbar grundet den mindre størrelse.
Hvis du ikke kan undvære den kraftfulde bas, har vi heldigvis en løsning. Du kan koble hele systemet op til Sonos SUB, der sparker festen i gang.
Køb Sonos SUB her
Køb her
Pris: 3399 kroner
Mål: H: 68,5 - B: 651 - D: 100 mm
Stemmestyret (Alexa, Echo, Siri, Google)
Afspiller musik, TV, film og mere
3 års garanti, når du handler på Coolshop
HDMI-kabel, ethernet-kabel og optisk lydadapter medfølger