Ordre og indstillinger
Kategorier
Filtrer

Juicere

(4)

Hvis du er ved at være træt af den samme, kedelige, grå havregrød, som du har fået hver morgen de sidste 23 år, er det på tide at prøve noget nyt. Og hvorfor så ikke skifte det ud med et sundt alternativ? Med en juicer kan du få et velsmagende, sundt og mættende måltid, samtidig med at du kan få ryddet op i frugtskålen og grøntsagsskuffen. Du bestemmer selv hvad din juice skal smage af, og i modsætning til hvad Joe & The Juice vil have dig til at tro, behøver du ikke spille høj musik, når du drikker den.

Filtrer
Mærke
  • (2)
  • (1)
  • (1)
Farve
  • (1)
  • (1)
Vis kun
  • (4)
  • (4)
  • (4)
Pris
  • (1)
  • (3)
  • -
Sorter efter
Du nåede bunden af listen Gå til toppen

Ingen produkter fundet

Se vores topliste her

6 om dagen

Juice er sundt, smager godt og kan let laves hjemme i køkkenet. En juicer er til gavn for hele familien, da man selv vælger hvilke ingredienser man blander i, og det derfor kun er din frugtkurv og grøntsagsskuffe, der sætter grænser. De officielle kostråd anbefaler, at vi spiser 600 gram frugt og grønt om dagen. Dette er ikke altid let at overholde, da det ikke er os alle der synes at broccoli, grønkål og rødbeder smager godt. Med en juicer kan du få vitaminerne og mineralerne fra selv de frugter og grøntsager, der ikke er står højt på din liste over livretter. Med en juicer har du nemlig muligheden for at blande det med noget, du godt kan lide, og skabe en helt ny smag. Eksperimenter selv med hvilken kombination af frugter og grøntsager du foretrækker. En juice er ikke bare en nem måde at få den daglige dosis frugt og grønt – det er også et fantastisk alternativ til slik og sodavand. Gør en juicer til en fast del af dit køkken. Din krop og dine smagsløg vil takke dig for det.

Mangler du inspiration til dine juice, medfølger der en opskriftbog med over 100 opskrifter, når du køber en juicer fra Magimix

Slowjuicer eller saftpresser?

Når du skal finde din nye juicer, er der forskellige slags at vælge mellem. Det er ligegyldigt hvilken juicer du køber, hvis den ender med at stå i et skab og aldrig blive brugt. Derfor er den bedste juicer den som du rent faktisk bruger.

Til hjemmebrug taler man om slowjuicere eller saftpresser. Begge juicere er gode, med hver sine fordele og ulemper. En slowjuicer er en juicer der udvinder saften ved hjælp af langsomt roterende snegle, der bruger tryk til at presse saften ud af frugtkødet. Navnet kommer af at denne type juicere, med sine 500-1000 omdrejninger i minuttet, har en betydeligt lavere hastighed end en saftpresser (også kaldet saftcentrifuge), som kører med mellem 3000-10.000 omdrejninger. Der er mange argumenter for begge type juicere, og nogle sværger til at den ene juicer er bedre end den anden. Det handler i sidste ende om personlige præferencer, og hvad du skal bruge din juicer til.

En slowjuicer er som regel dyrere end en saftpresser af samme kvalitet, men sørger dog også for at bevare en smule flere vitaminer, da ingredienserne ikke udsættes for ligeså meget varme i en slowjuicer. Skal der kun laves en enkelt eller to juice ad gangen, burde dette dog ikke være nogen afgørende faktor for hvilken juicer du vælger. Til brug i mindre hjem, er der ingen grund til at komplicere valget af juicer. Vælg en juicer du synes er pæn nok til at have stående fremme, eller eventuelt en størrelse der vil passe ind i skabet, hvis der ikke er plads til juiceren på bordet. Når du skal vælge juicer, kan du dog tænke over tidsforbruget. En saftpresser, kan som regel tage større stykker frugt end en slowjuicer, og kræver derfor ikke så meget forarbejde, da du ofte kan køre frugten igennem hel. Du kan også overveje én af hverdagens plager, når du skal vælge juicer – rengøringen. De fleste moderne juicere er heldigvis nemme at betjene og rengøre, men hvis du skal gøre det så let for dig som muligt, kan du finde en juicer, hvis dele kan tåle maskinopvask.