Velkommen til Eva Solo og Eva Trio på Coolshop
Opdag det bedste fra Eva Solo og Eva Trio – design, der kombinerer elegance og funktionalitet. Udforsk et bredt udvalg af produkter til hjemmet, skabt til at gøre hverdagen nemmere og smukkere
Eva Solo er kendt for at skabe stilfulde og funktionelle produkter, der gør hverdagen lettere og mere elegant. Med over 100 års erfaring forener de skandinavisk designtradition med moderne innovation, og deres sortiment dækker alt fra køkkenudstyr til bolig- og udendørsløsninger
Eva Solo har siden 1913 beriget hverdagen med stilfulde og funktionelle produkter. Med en dyb forståelse for skandinavisk designtradition og en forkærlighed for innovation har Eva Solo skabt en bred vifte af produkter, der kombinerer æstetik, funktionalitet og høj kvalitet. Sortimentet spænder fra elegante køkkenredskaber og service til sofistikerede bolig- og udendørsløsninger, alle designet til at gøre hverdagen lettere og smukkere.
Eva Solo er kendt for at forvandle hverdagens praktiske genstande til designobjekter, som både er en fryd for øjet og nemme at bruge. Produkter som deres ikoniske grydesæt, stilfulde termokander og innovative grill- og haveudstyr er blot nogle eksempler på, hvordan de balancerer design og funktion. Uanset om du søger noget til køkkenet, borddækningen eller haven, kan du være sikker på, at Eva Solo leverer løsninger, der både er holdbare, tidløse og æstetisk tiltalende.
Med respekt for både tradition og fornyelse skaber Eva Solo produkter, der kan bruges igen og igen, samtidig med at de er med til at definere moderne boligindretning. Eva Solo er for dem, der ønsker at bringe både funktionalitet og elegance ind i deres hjem
Eva Trio forener skandinavisk design med praktisk anvendelighed. Med fokus på kvalitet og alsidighed tilbyder serien køkkenudstyr, der gør madlavning både effektiv og stilfuld
Eva Trio er en af Eva Solo’s mest ikoniske produktserier, kendt for sit tidløse design og enestående funktionalitet. Serien, der har været en favorit i skandinaviske hjem i årtier, omfatter alt fra gryder, pander og stegepander til køkkenredskaber i høj kvalitet. Eva Trio kombinerer minimalistisk æstetik med holdbare materialer som rustfrit stål, kobber og keramiske belægninger, hvilket gør produkterne ideelle til både daglig madlavning og gastronomiske udfordringer.
Med Eva Trio får du køkkenudstyr, der ikke kun er smukt at se på, men også skabt til at holde i mange år. Grydernes energivenlige design sikrer optimal varmefordeling, hvilket gør madlavningen effektiv og nem. Eva Trio er det perfekte valg for dig, der ønsker at opgradere dit køkken med tidløst design og uovertruffen kvalitet. Uanset om du er en professionel kok eller en entusiastisk hjemmekok, vil Eva Trio’s produkter hjælpe dig med at skabe lækre resultater hver gang
Eva Trio giver dig friheden til at sammensætte dit køkkenudstyr præcis, som det passer dig, med et bredt udvalg af gryder og pander i forskellige materialer, belægninger, størrelser og former. Serien består af ni unikke linjer, der alle kombinerer enkelhed, holdbarhed og funktionalitet. Med standardiserede mål på tværs af alle gryder, pander og låg kan du nemt stable og kombinere produkterne for at skabe din egen skræddersyede køkkenkollektion.
Eva Trio tilbyder også gryder og pander fremstillet af genanvendt stål og aluminium. Dette gør det muligt at reducere ressourceforbruget uden at gå på kompromis med kvalitet eller holdbarhed, hvilket sikrer langtidsholdbare køkkenredskaber.
En anden praktisk egenskab ved Eva Trio er deres fleksible lågdesign. I stedet for at inkludere låg til hver gryde og pande, kan de samme låg bruges på tværs af hele sortimentet. Det giver dig frihed til at vælge netop de låg, du har brug for, og samtidig spare plads i dine køkkenskab
Eva Solo blev grundlagt for over hundrede år siden og har lige siden kombineret æstetik, funktionalitet og kvalitet på en nyskabende og moderne måde. Alle produkter fra Eva Solo er ikke bare design i verdensklasse — de er tilmed skabt for at gøre din dagligdag lettere, sjovere og bedre. Eva Solo tilbyder alt til hjemmet. Uanset om du er på udkig efter lysestager eller køkkenredskaber, kan du med sikkerhed vide, at alle produkter fra Eva Solo udelukkende er lavet af høj kvalitet i et gennemtænkt og veludviklet design.
Vi har her at gøre med et eksklusivt dansk design-brand til hverdagsbrug. Seneste skud på stammen er grydeserien Gravity, hvor Eva Solos gryder, pander og andre køkkenredskaber skaber en ny betydning for begreberne: funktionalitet og æstetik.
Er du på jagt efter et discountmærke, er du gået forkert, men bare fordi kvaliteten er i top, behøver du ikke betale en formue. Eva Solos priser er retfærdige, og virksomheden går benhårdt efter at kunne præsentere danskerene — og resten af verden — for smukke og moderne produkter i høj kvalitet til overkommelige priser. Dyk ned i en verden af dansk designet køkkenredskaber, pynteting og accessories til din boligindretning — eller gå på jagt i Eva Solo termokander, glas, vandkaraffel, drikkeflasker og alt i mellem. Mange af produkterne fra Eva Solo er udviklet i et gråligt eller sort design, men du vil også finde farverige produkter, der er udviklet af det anerkendte designteam fra Eva Solo. Eva Danmark byder på hele tre kollektioner: Eva Solo, Eva Trio og Eva. Tag selv et kig i vores store udvalg her på Coolshop. Vi har løbende tilbud på netop Eva Solo, Eva Trio og Eva — og du får altid produkterne leveret med fri fragt.
Eva Solo — verdensbrandet med rødderne plantet i dansk design
Vi skal helt tilbage til 1913. Det var her, at design-eventyret blev skudt i gang for Eva Solo. I dag er det Jan Engelbrecht, der står i spidsen for Eva Solo. Jan Engelbrecht er fjerde generation, der har videreført de designmæssige værdier, der er så unikke hos Eva Solo. Jan Engelbrecht’s mor hedder Eva — og Evas far, altså Jans bedstefar, er en af Eva Solos tre tidligere direktører. Det er Jans mor — Eva — der har lagt navn til virksomheden, Eva Solo.
Mens kendte designmærker som Royal Copenhagen og Georg Jensen ikke længere hører under den danske grænse, fejrede det familieejede designhus Eva Solo 100-årsjubilæum tilbage i 2013. De karakteristiske designs har på mange måder været et synonym for det moderne hjems udvikling— udgangspunktet var funktionelle køkkenredskaber af verdensklasse kvalitet til den hjemmegående husmor. Og det var disse produkter, der startede hele showet og skabte genklangen af brandet. Tilbage i 1952 ramte Eva Solos brød- og pålægsmåske hylderne i en tid, hvor kvinder havde brug for redskaber, der gjorde arbejdet i køkkenet lettere. Ideen med, at et produkt skulle kunne mere end én ting skulle vise sig langtidsholdbar, og Eva Solo har altid tilbudt lidt mere, end hvad forbrugeren forventer.
Eva Solo begyndte altså som agenturvirksomhed i starten af 1900-tallet og har siden opbygget sin egen produktion af køkkenredskaber. Køkkengrej fra Eva Solo afspejler et helt århundredes skiftende tider på den danske køkkenfront. Både når vi taler funktionalitet, men så sandelig også designmæssigt. I modsætning til mange andre danske designhuse er Eva Solo forblevet på danske hænder. To gange er Eva Solo gået fra onkel til nevø, og således gik det også, da Jan Engelbrecht i 1998 købte virksomheden af sin onkel, Johan Mangor efter månedlange forhandlinger. Der var ingen familierabat her.
Men for Jan Engelbrecht var det det hele værd. Hans drøm var gået i opfyldelse, og Engelbrecht er absolut også det rigtige valg for Eva Solo. Han så potentialet i familievirksomheden og har forstået at udfolde den: »Virksomheden er en helt anden, end da jeg overtog den. Dengang sagde man, at Danmark er vores vigtigste marked. Men her må jeg bare sige: Det er det ikke. Det vigtigste marked ligger uden for Danmark. Det er lidt sjovere, og der er lidt flere mennesker derude, som vi kan produktudvikle og sælge til. Det var dét, jeg solgte ideen på til banken. At vi kunne eksportere langt mere, og det kom også til at holde stik.«, forklarer Jan Engelbrecht.
I dag ligger 60 procent af Eva Solos omsætning udenfor Danmark, primært i Sverige, Norge og Tyskland. Det var også i disse lande, at Eva Solo — midt i finanskrisen — valgte at etablere datterselskaber i. Vel vidende, at der fulgte store risikoer med. Eva Solos DNA ruller i Jan Engelbrecht årer, og han har fået designværdierne ind med modersmælken. Tanken om, at andre skal pille ved sit hjernebarn, ligger ham fjernt.
Produkterne fra Eva Solo produceres i fjorten forskellige lande, og uanset hvor de produceres, kommer de forbi hovedsædet i Danmark. Eva Solo mener, at man som designvirksomhed selv bør sørge for, at produkterne lever op til de værdier, man prædker så højt om. Derfor kommer alle varer gennem en række kvalitetstjek på virksomheden i Ballerup, inden de sendes videre til hele verden. Hvis et produkt er produceret i Tyskland — som glaskaraflerne fra Eva Solo — kommer de først til Ballerup for at blive tjekket. Også selvom de skal retur og sælges på det tyske marked. Denne proces er dyr for virksomheden, men sikre dig som forbruger, at du altid for den højeste kvalitet.
Køkkenet er ikke længere et værksted, hvor der bliver lavet mad til familien— det er tit og ofte et sted, der har mere karakter end de flotteste showrooms. Det betyder dog ikke, at vi ikke længere har brug for funktionalitet og brugervenlighed. Eva Solo produkterne er det perfekte miks af dette blandet med innovativt og dansk design. I 1970’erne, da de åbne køkkener gjorde deres indtog, var Eva Solo først med køkkenudstyr, der var pænt nok til at blive fremvist. I dag er Eva Solo — i tråd med deres historie — kendetegnet ved funktionelt design af den højeste kvalitet. Eva Solo har udviklet sig til et internationalt designhus, der er bannerfører for innovation og det moderne præg. Eva Solo har i dag omkring 60 ansatte, der aldrig står stille. På trods af, at Eva Solo er en familievirksomhed, der nu kører på 4. generation, er virksomheden stadig på sporet af de næste evolutioner indenfor design og innovation.
Eva Solo — designerne bag designdynastiet
Hos Eva Solo er designet alt. Skaberne bag de prislønnede produkter mener ikke, at de udelukkende handler om fremtoning, men at et færdigt produkt skal skinne igennem som en kombination af æstetik, funktionalitet og materialevalg. Godt design giver smukke produkter, der giver dig nydelse, når du bruger og ejer dem. Eva Sole arbejder sammen med en bred vifte af designere, der er blandt de bedste indenfor feltet. Dette yderst kompetente team står bag ikke mindre end 150 danske og internationale designpriser gennem tiden. Godt design går igen hos Eva Solo — det er simpelthen kernen i det, der bliver produceret.
Tools Design er en virksomhed, der blev grundlagt i 1989 af designerne Claus Jensen og Henrik Holdbæk. Et par årtier og mere end 200 internationale designpriser senere er Tools Design blandt de førende designfirmaer indenfor den danske landegrænse. De prisvindende designs, der er kommet ud ad Tools Design er karakteriseret ved en enkel og innovativ tilgang til produktet og dets funktion. En tilgang, der i de dygtige designeres hænder resulterer i smukke og funktionelle produkter. Tools Design har været med fra lanceringen af Eva Solo-serien i 1997, og tegnestuen har skabt hele det omfattende sortiment.
Ophavsmanden til de ikoniske gryder og pander i Eva Trio-serien. Serien blev skabt i 1977, da Ole Palsby valgte at anvende tre forskellige materialer i samme produkt, der tilsammen gav de optimale ønskede egenskaber. Deraf navnet Eva Trio. Samtidig viste han også helt nye takter inden for dansk design med de karakteristiske håndtag. Designet på Eva Trio har gennem tiden kastet et væld af designpriser med sig, og serien er med tiden gået hen og blevet en vaskeægte designklassiker.
Simon Skafdrup er uddannet som industriel designer fra Arkitektskolen i Århus og står bag 3PART. 3PART arbejder i spændingsfeltet mellem research, innovation og design og finder inspiration ved at gå bag om den måde der leves på. Målet er at opdage det skjulte og give det en ny funktionel og æstetisk form, der baserer sig på den enkle skandinaviske designtradition. 3PART har ikke kun opnået stor anerkendelse i Danmark men også i Europa, USA og Asien.
Den høje kvalitet på Eva Solos produkter er ekstra gode at bruge i hverdagen, og så er de utroligt flotte at have til at stå fremme. Produkterne fra Eva Solo tåler slid og holder i mange år. Selvom det er et mærke som er meget moderne og have et fedt design, har de stadig de gamle værdier fra virksomhedens begyndelse, der siger, at ting skal kunne holde længe. Det er en rigtig vigtig ting for forbrugerne. Eva Solo tager virkelig hensyn til deres kunder, og derfor har de så stor en plads i de fleste hjem.
Det er helt sikkert, at hvis du leder efter produkter, der kan gøre din dagligdag nemmere og samtidigt har et fantastisk og brugbart design — er det Eva Solo mærket, du skal holde øje med i butikkerne. Eva Solo kan købe hos os, og vi er hundrede procent sikker på at du vil blive tilfreds med dit køb. Anmeldelserne af Eva Solo's produkter er rigtig gode, Eva Solo lever op til forventningerne, og der er ingen tvivl om, at du får noget for pengene. Der er nemlig en virkelig god balance mellem kvalitet, pris, design og funktionalitet på Eva Solo's produkter.