Ingen produkter fundet
Se vores topliste her
Hoptimist er optimisme på en fjeder, der hopper og danser for dig. Det er svært at lade være med at smile, når du bliver mødt af et smil fra en af Hoptimist figuerne. Sådan er virkeligheden - det smitter. Og det er lige netop den glæde, du opnår, når du fører disse elegante og finurlige figurer ind i dit hjem. Her på Coolshop har vi et stort sortiment af de perfekte, små venner fra Hoptimist. Du kan her købe online til prisgaranti, der sikrer dig, at du ikke finder Hoptimist billigere andetsteds. Skulle det glippe, så matcher vi prisen. Det er også her på Coolshop, at du altid får fri fragt. Før lidt glæde ind i stuen med en figur fra Hoptimist - eller giv den som gave. Hoptimist er nemlig den perfekte gaveidé til en konfirmanden, brudeparret eller hvem du nu finder kær. Tag selv et kig i vores store og billige udvalg af Hoptimist herunder.
Et smil er smittende. Det er grundlaget bag idéen hos Hoptimist. De små, finurlige figurer fra Hoptimist kan noget helt specielt. De frembringer smil, glæde og giver dig optimisme i livet. Noget, vi alle har brug for engang i mellem. Alle figurer fra Hoptimist har et kæmpe smil fra øre til øre - og de venter i spænding på din respons. Måske kvitterer du med et smil, måske giver du dem et lille tryk, der sætter deres små kroppe i gang med et overskud af energi. Det ligger i navnet. Hoppende af glæde står de og smiler til dig. Enten på skrivebordet, sengebordet eller hvor du nu lige finder passende, at de skal finde hjem. Der hersker en helt speciel energi og tro på, at alt kan lade sig gøre med en figur fra Hoptimist. Det er denne følelse, menneskerne bag mærket vil dele med dig og din familie.
Hele historien startede i et simpelt værksted i Stiling. Den danske trædrejer, Hans Gustav Ehrenreich gik og puslede løs og producerede kunst i træ. Årstallet var slutningen af 1950’erne, og fantasien var stor. Der var ikke to ting, der var ens. Hans Gustav Ehrenreich indarbejdede to små sølvfisk i hånddrejede skåle og fade, der gik hen og blev fabrikkens bestseller. Unika-brugskunst i træsorter fra hele verden opnåede enorm popularitet i det lokale og blev solgt direkte fra værkstedet. Hans Gustav Ehrenreich var ekspert i skåle, fade og dækketallerkener i ædeltræ, men de runde former syntes at blive bragt til live, når Ehrenreich stod med kuglepinden. Snart havde han tegnet en fugl, og selvom håndværkeren aldrig havde tænkt sig at slå sig på brugskunst i plastik, kunne han alligevel se idéen i denne sjove figur. Dette skulle blive begyndelsen for Hoptimist eventyret.
I dag kalder vi 1960’erne for ‘de glade 60’ere’, men faktisk var årtiet præget af uroligheder og turbolens både i Danmark og i resten af verden. Den kolde krig herskede, John F. Kennedy blev skudt og studenterne rasede i gaderne herhjemme. Det var i denne tid, at Hans Gustav Ehrenreichs positive design skabte glæde og delte godt humør blandt befolkningen med Hoptimist figuerer. De iøjenfaldende og glade farver og de runde, harmoniske udtryk skaber en påmindelse om, at man skal være positiv og optimistisk. Alle, der husker flowerpower-årtiet, husker den lille glædesspreder.
De første protoyper til Hoptimist så lyset i slutningen af 1960’erne, da Ehrenreich skabte Birdie, Bimble og Bumble. De tre figurer der skulle gå hen og blive fundamentet for en international designgigant.
Hoptimist figurerne blev lynhurtigt for populære til, hvad det lille værksted i Stiling kunne producere. I 1968 startede Ehrenreich produktionen af uroer - de små figurer, der i dag går under navnet Birdies. Prototyperne havde opnået stor succes, og produktionen af Bimble og Bumble samt frøen Kvak blev også skudt i gang.
Disse fire klassiske Hoptimist figurer danner grundlaget for viderudviklingen, der har været i figurer og i nye materialer. Bimble og Bumble repræsenterer de allerførste Hoptimist fra det lille værksted: en kjoleklædt pige med smilende øjne og en opmærksom dreng med split på hovedet. Danskerne hamstrede løs af de små venner.
Ehrenreich og Hoptimist figurerne deltog herefter i utallige internationale udstillinger for kunsthåndværk og modtog hæder både i Danmark og i udlandet. Resten er dansk designhistorie. Eventyret endte dog brat, da USA i 1974 nedlagde importforbud. Krisen tvang fabrikken i sænk, og Hoptimist gik ud af produktion samme år, da Hans Gustav Ehrenreich og “det lille værksted” gik konkurs. Med tiden gled de små figurer hen i en nostalgisk glemmebog.
En Hoptimist er en optimist med energi i kroppen og fart på. Sådan kan man også beskrive Bo Steffensen. I 2008 købte Bo Steffensen rettighederne til Hoptimist, og de skøre figurer blev relanceret til stor glæde for os alle sammen. Som Bo Steffensen fortæller: »En Hoptimist / en optimist er en, der tror på, at alt kan lade sig gøre. Det er også dette, der kendetegner mig. Derfor trickede jeg på Hoptimist, da jeg følte, at jeg står for det samme.«
I dag har Bo Steffensen solgt en halv million eksemplarer af Hoptimist og har 50 ansatte under sig. Hele idéen kom af, at designeren Lotte Steffensen i Aarhus-kontoret kunne se, at de gamle designklassikere fra 50’erne og 60’erne begyndte at røre på sig og undrede sig over, hvor Hoptimisten blev af. For den kunne de da huske.
Bo Steffensen løftede straks telefonen for at ringe til Ehrenreich-familien. Han manglede deres accept for at relancere Hoptimist. Her blev han mødt af et rungende ja, og der blev stille og roligt pustet liv i designklassikeren Hoptimist på ny. En designklassiker, der blev endnu mere hip og populær end den originale.
Bo Steffensen og resten af stablen havde ramt rigtigt. Til stor glæde kunne folk huske de originale Hoptimist figurer - og tog imod de nye med kyshånd. Alle aldersgrupper forelskede sig i dem - selv teenagere, der ikke kendte til historien, syntes de var og er fantastiske og søde.
I dag bliver Hoptimist produceret i Danmark, da virksomheden vil holde sig så tæt som muligt til det originale. Det er vigtigt, at Hoptimist figuerne fremstår så autentiske som muligt, og at Ehrenreichs ånd blev bibeholdt. Dét, at det er dansk designikon. Hoptimist har et forhold til Danmark, og Bo Steffensen mener derfor, at det ville være forkert at tage produktionen væk fra de danske landegrænser. Dette betyder blandt andet, at de bløde, enkle former skal forblive i designet hos Hoptimist.
»Made in Denmark« skal prydes på Hoptimist så længe som muligt og være en sand mærkat på figurerne. Gustav Ehrenreich gik højt op i at bidrage til arbejdspladser i Danmark, og derfor skulle produktionen nødigt flyttes ud af landet. Hvor godt relanceringen end måtte gå. Det er en stærk tanke hos Hoptimist og Bo Steffensen.
Figuerne fra Hoptimist er lavet af forskellige skaller, der bliver støbt i fabrikken, hvor figurerne bliver samlet i såkaldte samleværksteder. Nogle af disse værksteder fungerer som aktivitetscentre, hvor folk - der normalt ikke ville kunne klare sig i det danske erhvervsliv - bliver aktiveret ved at udføre forskellige opgaver og får lov til at sidde og pusle med de sjove venner. Lige her spreder Hoptimist virkelig en glæde for menneskerne, der får følelsen af at være med til at skabe et færdigt produkt og gøre Hoptimist levende. Fabrikken prydes ikke bare af glade ansigter fra Hoptimist figurerne, men også fra medarbejderne.
Fremtidsversionen fra Hoptimist er at få spredt så meget glæde i hele verden som overhovedet muligt. Dét at man kan få folk til at smile og se det positive således, at man kan fokusere på de gode ting i livet. Bo Steffensen og resten af holdet hos Hoptimist mener, at succes skal måles på glæde. Nu mere glæde Hoptimist kan skabe, nu mere succes mener Bo Steffensen og resten af holdet, de har opnået.
Det er ganske få designbrands, der har evnen til at frembringe et smil på læben, som Hoptimist gør det via deres store sortiment af hoppende og glade figurer i alle former, farver og design. Det er legende let med et figur fra Hoptimist. Der er en størrelse til enhver, og figurerne kan både være spøjse, farverige, humoristiske, finurlige, elegante og selvfølgelig - personlige. Du bestemmer helt selv. Hoptimist figurerne - alt afhængigt af variant og udtryk - pryder hele Danmarks fællesstue og er at finde i mange hjem. Om det er i vindueskarmen, børneværelset eller pejsestuen, lyser ethvert rum op af positivitet og smil med en livsglad figur fra Hoptimist i alle tænkelige farver og temaer. Hoptimist havde sin fødsel i plastik, men har bevæget sig over op et væld af nye og innovative materialer. Her kommer et overblik:
Som skrevet ovenover var det Bimble og Bumble, der startede hele Hoptimist showet. Det søde makkerpar har efterfølgende dannet rammerne for viderudviklingen af figurerne. Med deres runde, harmoniske udtryk er den klassiske Hoptimist en evig påmindelse om at være positiv og optimistisk. Farverne er klare og glade, og med Hoptimist figurernes små, ukuelige hop topper humøret vidt og bredt.
Med smilende øjne kigger pigen til siden i sin fine kjole, som den lange fjeder repræsenterer. Drengen har opmærksomme øjne, en split på hovedet, kort fjeder og lange bukseben. Oprindeligt førtes Bimble og Bumble i to varianter – en original og en babyversion på henholdsvis 13 og 7 centimeter. Mega Bumble fra Hoptimist rækker nu hele 23 centimeter op i vejret, mens Junior - som er sidste skud på stammen - sniger sig ind i midten med sine 10 centimeter.
De navybejdsede Hoptimister hopper direkte ind i vores æstetiske hjerter og spreder stil og glæde samtidigt med, at roen lige så stille sænker sig. Den mørkeblå farve er klassisk og elegant - en farve fuld af ro og dybde. Dette gør, at de navybejdsede træ-Hoptimister passer perfekt ind i det nordiske hjem, hvor der gives plads til de kølige nuancer, enkelthen og naturen. Denne navyfarvet familie består af Bimle, Bumle og Baby, der alle spreder glæde med stil. Du har med disse stilfulde figurer muligheden for at skabe et eksklusivt og harmonisk udtryk ved at kombinere med et ocean af blå toner og metalfarver som f.eks. kobber og krom.
Hoptimisterne i træ tilhører altså den eksklusive familie af Hoptimister. Træhoptimisterne er samlet i hånden og har fået tilført intarsia-indlagte øjne i vingétræ. Disse figurer bliver beskrevet som supermodellerne i kollektionen, andre synes, at det er en klassiker med et strejf af klasse. Om ikke andet er det dansk design af højeste kvalitet - og disse figurer fra Hoptimist findes i flere ædeltræsorte. Tag selv et kig i vores store udvalg.