Ordre og indstillinger
Kategorier
Filtrer

Rom

(0)

Diplomatico, Plantation, Ron Zacapa, Ron Millonario eller bare rom. Kært barn har mange navne. Og colaen? Den hælder du bare ud i toilettet. Hvis du er et voksent menneske med respekt for dig selv og finder glæde i god spiritus, har du højst sandsynligt haft den søde smag af rom på tungen. Måske har du fået det i en drink eller måske er du typen, der bedst kan lide det rent. Men hvad er rom egentlig? Hvor kommer det fra? Og hvorfor blev det lavet? Flere og flere mennesker opdager, hvordan mørklagret rom sagtens kan følge med og i mange tilfælde overgå både cognac og whisky, når det gælder smag, finesse, dybde og kompleksitet. Vi har samlet de rom her på Coolshop.Kan man andet end at elske en rom, når der i varebeskrivelsen står, at den er fremstillet af sukkerør fra Caribien?
Filtrer
Sorter efter
Du nåede bunden af listen Gå til toppen

Ingen produkter fundet

Se vores topliste her

Rom - den dystre fortid fra spildprodukt til spiritusfavorit

»Født i smerte, genfødt til glæden« er et lettere omskrevet citat fra Dave Brooms bog "Rom". Citatet refererer til rommens farverige og til tider dystre forhistorie som valuta for handel med slaver og smuglervarer for sørøvere - og til i dag, hvor rommen igen er blevet uhyre populær.

Nogle vil mene, at rom er et overset kapitel i en lang og omfattende historie om spiritussen. I en verden, hvor vodka og gin er blevet de helt store popstar-drikke, er det muligt, at rommen er gået i glemmebogen - også selvom, at rom har spillet en enorm økonomisk og kulturel rolle verdenen over. Rommen var at finde i hånden på slaver, smuglere - og selvfølgelig, sørøvere, men også hos kunstnere, bartender og musikere. Historien om rom starter med en plante ved navn: Saccharum officinarum. Det lyder som noget fra Harry Potter universet, men i almen tale går planten under navnet, sukkerrør. Og den kender vi jo alle.     

Sukkerrørplanten blev allerede dyrket 8000 år før Kristi fødsel på Ny Guinea, hvor den voksede som ukrudt - der er ingen dokumentation for, hvad planten blev brugt til på daværende tidspunkt, men vi tør næsten vædde med, at den - ikke - blev brugt til at fremstille rom. Næsten. Kan I se det for jer? Jesus i Captain Morgan-stilling - det er da sjovt.
2000 år senere dukkede der en sød og berusende drik op i Indien - og det har med stor sikkerhed været sukkerrøret, der er blevet brugt til dette formål. Vi skal dog længere frem i tiden, før rommen, som vi kender den i dag, kom på markedet - og blev udbredt blandt sørøvere og bartendere med høj puls og svedige pander.     

I 1493 drager en af verdens mest omtalte og anerkendte opdagelsesrejsende ud på eventyr. Opdageren af Amerika, Christopher Columbus medbragte sukkerrør-bønder med på sine skibe fra De Kanariske Øer til den mindre ø, Hispaniola. På denne ø startede de en omfattende produktion af sukkerrør, der hurtigt spredte sig til det omkringliggende øer - som Cuba, Jamaica og Puerto Rico. Hvem stod for driften? Det gjorde afrikanske slaver - naturligvis. Det var den dystre sandhed på dette tidspunkt i historien.
I 1625 begyndte Portugal at gære sukkerrørsaften i Brasilien, men da den kommercielle destillering endnu ikke var udviklet, kunne man ikke få væske ud af planterne. Det var først 30 år senere, at de første rom-destillerer så lyset på Barbados - her begyndte man at lege med tanken om at bruge de søde rør til produktion af spiritus. “Melassen”, var et spildprodukt, der opstod under fremstillingen af sukker. Dette så de benhårde forretningsmænd potentiale i at udvikle, og det blev altså et spildprodukt, der kan prale af at være grundstenen for de første rom.
Den første udgave af rom blev beskrevet som stærk og brændende - med en ubehagelig lugt, der sved i næsten. Dette lagde til grund for navnet: “Kill-Devil”, som englænderne opfindsomt fandt på. 

I begyndelsen var rommen at finde på bordene hos slaver, mens brandy blev drukket af deres ejere. Rom var på dette tidspunkt så stærkt, at det blev brugt til medicinering mod maveonde og andre skavanker, og det er svært at sige, hvornår den mørke spiritus bevægede sig over på det niveau, vi kender fra i dag. Ved århundredeskiftet i 1700 blev der importeret sølle 1000 liter rom til England - hvorimod de næste hundrede år skulle vise en enorm stigning. I 1800-tallet blev der årligt importeret 9 millioner liter rom til England - og smagen var ikke længere forfærdelig og sved i næsen. Der skal lige tilføjes, at disse tal er de officielle - der er ingen, der ved, hvor meget der blev smuglet over grænserne af bindegale og tørstige pirater.
Har du en pirat gemt i maven, bør du tage et kig på vores kæmpe udvalg af billig rom fra alle de lækre mærker her på Coolshop. 

Den bedste produktion af rommen fra Jamaica og Barbados blev drukket i store mængder af den engelske middelklassen. Den kunne dog ikke slå igennem hos det fineste selskab, som valgte at drikke gin. Men i 1830’erne skete der en ændring i måden at producere rom på. Indtil dette tidspunkt havde produktionen foregået på samme måde siden 1500-tallet, men da man begyndte at anvende kedel-systemet, som man stadig bruger i dag, blev rommen bedre i kvalitet og billigere i produktion. Rommens storhedstid skal dog opstå på baggrund af soldaters tørst.
ENDELIG fik rommen den anerkendelse, den havde ledt efter i alle disse år. Takket være de amerikanske soldater som genopdagede spiritussen under udstationeringen på øernes militærbaser. Anden verdenskrig satte altså ikke blot sine spor på befolkningen og økonomien. Krigen gjorde, at rom og alle dets herligheder fik sit store gennembrud. Den største skyld til dette skal nok findes i, at man havde mangel på andre varer. Soldaterne begravede sig altså i rom-flaskerne i krigens tid under deres udstationering. Det var hovedårsagen til, at rommen igen blev populært.

Rom har i dag kvaliteten, historien og charmen til at blive det HELT store spiritus-produkt i det 21. århundrede. Det handler bare om at frigøre sig fra kolonitidens lænker og rette ryggen.

Rom som fast inventar på drinkskort verden over 

Rom er verdens mest alsidige drik og har ikke en geografisk placering, som Whisky der traditionelt bliver fremstillet i de keltiske lande, Vodka som traditionelt bliver fremstillet i de slaviske lande, Tequila der er Mexicansk og Cognac der hører til i et bestemt område i Frankrig. Rom bliver fremstillet i hele verden, lige fra Australien til Tyskland, England og USA. De mest berømte rom stammer fra Latinamerika - og ikke mindst Caribien.

Rom er ikke bare geografisk alsidig, selve drikken er mere mangfoldig end nogen anden drik. Rom spænder fra helt klar rom (hvid rom), som man typisk bruger til drinks og cocktails, hvor man har tilsat smagskomponenter som citron, karamel, kokos - og til fad-lagrede og mørke rom, som varierer i farven fra lys gylden til de helt dybt mørkebrune. De lagrede rom opdeles endvidere efter stil og produktionsmetode. Det er en ren videnskab, som mange har nydt at studere og fordybe sig i gennem årene.
Fællesnævneren for alle ovennævnte typer af rom er som beskrevet ovenover - sukkerrøret. Hvis man skulle beskrive rom helt formelt, er det en; ”alkoholisk drik lavet af destillater fra enten sukkerrørmelasse, sirup lavet på sukkerrør eller sukkerrørjuice". Rom har selvfølgelig mange flere aspekter end denne simple formular, hvilket vi håber at vores hjemmeside og ikke mindst vores produkter kan være med til at illustrere her på Coolshop. 

Forskellen på lys rom og mørk rom

Nogle er hvide, andre gyldne og endelig findes der helt mørke rom. Rom er som udgangspunkt lys - den mørke farve opnåes blandt andet ved en længere og grundig gæring samt lagring i fade. For at sikre, at rommen opnår den samme og flotte farve tilføres karamel, der agerer som farvemiddel. 

Den hvide rom kan sagtens lagres - det indebærer dog, at rommen først skal filteres gennem aktive kul for igen at genvinde sin hvide farve. Hvis vi skal gøre det helt sort og hvidt, bliver den hvide rom primært brugt som ingrediens og base i klassiske cocktails. Grunden til, at det er den lyse rom, der spiller sammen med drinks og cocktails, er, at smagen er forholdvis annonym - og lader de andre ingredienser komme til. Tropiske frugter som kokos, ananas, appelsiner og ferken er specielt gode med lys rom. Så længe, balancen mellem surhed og sødme bliver overholdt, kan du blive draget med på en tur til varmere himmelstrøg og tage en slurk af Caribien. 

Den mørke bliver brugt til eksklusiv madlavning eller som en premium rom, der kan nydes rent foran pejsen og drikkes ved stuetemperatur. Den mørke rom har mere karakter og er derfor svært at bruge i drinks. Nyd den mørke og varme rom ved stuetemperatur eller med et par isterninger og et par dråber citron. Hvis du skal begå det skammelige og blande rom med cola, er det den mørke rom, du skal have fat i.

De spansktalende lande producerer añejo-rom, som ofte er blide og let parfumerede. Rom fra de engelsktalende lande er ofte mørkere og kraftigere i smagen, mens de fransktalende lande laver rom primært baseret på sukkerrør, hvilket gør at duft og smag er en anelse anderledes parfumeret fra disse lande - og ofte dyrere. Den hvide rom bruges mest i cocktails, mens den mørke oftest drikkes alene. Men ingen regler uden undtagelser - og du bestemmer helt selv.

På Coolshop finder du et væld af forskellige og lækre rom, som du både kan nyde rent, med cola eller som ingrediens i cocktail og drinks. Vi har kun rom af god kvalitet - og er du på jagt efter en oplevelse, er det også på Coolshop, at du finder rom udover det sædvanlige. Tag selv et kig i vores brede udvalg til billige priser - leveret med fri fragt.