Ordre og indstillinger
El-guitarer | Køb billige elektriske guitarer af uovertruffen kvalitet
Kategorier
Filtrer

El-guitarer | Køb billige elektriske guitarer af uovertruffen kvalitet

(0)
Køb din el-guitar her og oplev, hvad det vil sige at have rockstjernefornemmelser. Når først din nye elektriske guitar kommer ind ad døren, går der ikke mange minutter, før det begynder at prikke i fingrene. Du får lige pludselig sådan en overvældende lyst til at hoppe i stramme, hullede jeans og lade håret gro. Her på siden finder du rockhistorie i sit rette element, der viser sig i et kæmpe udvalg af billige el-guitarer i alle former og farver. Vi har tilbud på elektriske guitarer, fri fragt og en leveringstid på 1-2 hverdage. Det er ganske simpelt. Det er det, der er så cool.
Filtrer
Sorter efter
Du nåede bunden af listen Gå til toppen

Ingen produkter fundet

Se vores topliste her

Køb elektriske guitarer og lev drømmen

Dybest set er der kun fem muligheder for at leve drømmen helt ud som mand. Bliv soldat, playboy, brandmand, rig iværksætter eller rockstjerne. Sidstnævnte kan vi alle forholde os til på et eller andet plan. Vi har alle drømt om at skråle udover et tætpakket stadion med guitar hængende i den ene arm og en fadøl i den anden. Elektriske guitarer er rigtig lyd til rigtige musikere. Det er skarpt, råt og larmende, og det er i bund og grund det, musik handler om. Det skal sparke et eller andet løst i kroppen på dit publikum, og findes der en bedre måde at gøre det på end med en højtråbende el-guitar? Når du køber en elektrisk guitar, byder du velkommen til en ny livsstil. Der er fart på, det er hylendemorsomt, og det er et statement!

Godtfolket hos Coolshop er rockstjerner på hver sin måde, og vi går derfor ekstremt meget op i vores elektriske guitarer. Derfor har vi presset priserne i bund, så du kan komme i gang med musikken hurtigst og billigst muligt. Vi smider en masse tilbud af sted på el-guitarer, og vi har også pakketilbud med forstærkere og andet grej, så du får den samlet oplevelse til billige penge. I vores store udvalg vil du finde el-guitarer til alle. Både veteraner og nybegyndere. Skulle det mod forventning glippe med prisen, og du finder prisen billigere et andet sted, er du velkommen til at benytte dig af vores prisgaranti, der gør sig gældende i hele EU. Du er hermed sikret den bedste pris på de bedste produkter.

Køb guitar begynderpakke

Man skal nynne, før man kan synge, og vi kan ikke alle lægge ud med at være Jimi Hendrix. Derfor har vi samlet forskellige pakker, der gør det nemmere for dig som nybegynder at overskue hele guitar-verdenen. I disse samlede begynderpakker finder du forstærkere, kabler, picks, stativer og alt det, du skal bruge, når du bevæger dig ind i guitar-universet. Pakkerne er geniale til både voksne og børn, og det er din sikkerhed for, at du får produkterne hjem til de billigste priser. Du går heller ikke på kompromis med kvalitet, når du køber samlede pakker. Det er udstyr, guitarer og grej af højeste kvalitet, så du kan føle dig sikker, når du går i gang med skråleriet. Se og køb vores samlede pakker med guitar og udstyr her. Pssst: Til jer forældre. Vi sælger også ørepropper. Velbekomme.

Akustisk eller elektrisk guitar?

Er du til rock’n’roll med masser af larm i højt tempo, er svaret simpelt. Den elektriske guitar er det vigtigste instrument, når du skal rock-og-rulle, men den kan også bruges i andre genrer som blues, country og jazz. Den elektriske guitar giver selvsagt en mere rå og metallisk lyd, hvor den akustiske guitar spiller bløde toner. Du bør tage stilling til, hvilken type guitarspil du vil mestrer, og så skal du købe den guitar, der går hånd i hånd med denne. Hold fingrene fra en klassisk, spansk guitar, hvis du vil have dit indre metalhoved frem, og hold dig fra el-guitaren, hvis du er til bløde toner foran lejrbålet. Vores råd er, at du starter ud med en western guitar, da denne fungerer som en jævn allround guitar. Den er let at gå til, og du får det bedste fra begge verdener. Det er let at høre fejl på en western guitar, og du kan dermed hurtigt rette op på disse. Det kan være svært at høre fejl på en elektrisk guitar, der er tilsluttet en forstærker, da lyden er betydeligt højere.

Husk forstærkeren

Siger man el-guitar, skal man også sige forstærker. Guitarforstærkeren er det sidste og ultimative element i din guitar-opsætning. Det er rå power, der bringer lyden frem i alle rum, store som små. Her hos Coolshop finder du et omfattende udvalg af billige guitarforstærkere på tilbud, men du kan også vælge at købe en af vores samlede pakker, der både indeholder en elektrisk guitar og forstærker. Dermed sparer du flere penge, og du kan være sikker på, at de to produkter passer perfekt til hinanden. Det har vi sørget for. Gå på opdagelse i vores store guitar-verden eller begiv dig ud på nyt græs med nye og spændende instrumenter.