Vidste du at ukulele betyder ’hoppende/dansende lus’ på Hawaiiansk? Det lyder ikke særligt lækkert, vel? Nej, det synes vi heller ikke. Heldigvis er lyden fra en ukulele super lækker. Du behøver heldigvis ikke fortælle folk du møder, hvad ordet betyder. Du kan lade musikken tale for sig selv. Ukulele er gennem de sidste 10 år steget enormt i popularitet, hvilket også er hvorfor du sikkert har set de første 50, hvis du nogensinde ser talentshows. Ukulelen har en unik lyd og er guitarens langhårede, surfende, solbrune lillebror. Den er lille og kompakt, og er derfor nem at transportere. Derudover er den lettere at mestre end en traditionel guitar og er derfor anerkendt som en god ”begynder-guitar”.
Du bestemmer selv hvilken størrelse ukulele, der passer til dig og din spillestil. En Soprano er den lille, standardstørrelse ukulele på 51cm, som sikkert er den størrelse du tænker på, når du forestiller dig en ukulele. Ønsker du en større ukulele end Sopranoen, findes det også. Én størrelse op kaldes Concert. Denne størrelse, hvilket navnet kan antyde, er den ideelle størrelse, hvis du er performer. Concert modellen giver en mere fyldig lyd i forhold til lillebroren og er derfor bedre, hvis du optræder med din ukulele. Større endnu kaldes Tenor og måler 66cm. En Tenor ukulele afviger mere fra den klassiske ukulele-lyd og minder, mere end de mindre modeller, om en klassisk guitar. Selvfølgelig stadig med den ikoniske ukulele-charme du kender og elsker. Hvilken størrelse der er den rette for dig, vil vi ikke gøre os til herre over. Vi vil til gengæld tilbyde et bredt udvalg af størrelser, farver, typer og mærker. Vi bestræber os på at have gode priser og tilbud på alle produkter og ukulele er selvfølgelig ingen undtagelse!