Indeholder
Druk
Thomas Vinterberg har samlet holdet bag Jagten, og lavet en film om fire gymnasielærere, der er kørt hurtigt i livet. Inspireret af en norsk filosof og teorien om, at mennesket er født med en promille, der er 0,5 procent for lav, beslutter de fire mænd at kaste sig ud i et eksperiment: at være en lille smule fuld hver dag. I begyndelsen giver det både en mere fri og let tilværelse, men alkoholens skyggesider indhenter dem langsomt, men sikkert.
Thomas Vinterberg har skabt en både morsom og alvorlig film, som han selv kalder for en form for hyldest til alkohol og til livet selv.
Dirch
København i slutningen af 50'erne. Et stort forventningsfuldt publikum stimler sammen ned ad Frederiksberg Allé. De skal i teatret, og der er især én de er kommet for at se: Dirch Passer. Han er ikke meget mere end 30 år gammel og allerede en myte. Med et blik, en enkelt replik har han publikum i sin hule hånd. Sammen med sin makker, sin sjæle ven, sin åndelige bror, Kjeld Petersen, er han på toppen af verden. De lægger gader øde med deres stærkt symbiotiske og fantastiske timing i revyernes højborg - Stig Lommers farverige ABC scene. Alt hvad Dirch nogensinde har drømt om er virkelighed, han og Kjeld nyder livet som berømtheder til fulde. Endeløse byture, letlevende damer, og konstant arbejde. Men i kulisserne lurer dæmonerne. Sceneskræk, druk, jalousi og spirende ambitioner om at spille seriøse roller kaster skygger i de to komikeres venskab. Snart er de skilt ad, og den konfliktsky, generte Dirch Passer må prøve at tage sit liv i egne skrøbelige hænder.
Retfærdighedens Ryttere
Retfærdighedens Ryttere handler om Markus, der er udsendt i krig, men pludselig må tage hjem til sin teenagedatter, da hans kone dør i en togulykke. Alting bliver dog vendt på hovedet, da matematiknørden Otto, som også var med i toget den skæbnesvangre dag, dukker op - og han mener at have beviser for idéen om en større konspiration. Sammen med hans excentriske venner Lennart og Emmenthaler, drager kvartetten ud på et retfærdighedstogt for at bevise, at togulykken ikke var en ulykke, men nøje planlagt.