Er du på udkig efter en billigere pris?
Det er helt okay!
Vi har nemlig prismatch, så hvis du finder denne vare billigere et andet sted, kan du kontakte vores kundeservice angående prismatch.
Læs mere her.
Lars von Triers sidste "rigtige" film er et monument over den store filmkunstner, han kunne være blevet, hvis ikke han havde opfundet "Dogme"-begrebet. Europa (eller Zentropa, som den egentlig blev kaldt i Danmark og derved lagde navn til Lars von Triers & Peter Aalbæk Jensens succesrige filmselskab) fortæller historien om Leopold Kessler (Jean-Marc Barr), der ankommer til Tyskland efter krigens afslutning i 1945 med et naivt ønske om at hjælpe landet på fode igen. Han vil forsøge at forholde sig fuldstændig neutral, men det er lettere sagt end gjort, og snart er han en brik i et politisk spil om magten i det ødelagte land. Med sine guddommeligt smukke billeder og sin hypnotiske fortællestil (godt hjulpet af Max von Sydows voice-over) er Europa en unik oplevelse, man ikke må snyde sig selv for.