Ordre og indstillinger
Days Gone

Er du på udkig efter en billigere pris?

Det er helt okay!

Vi har nemlig prismatch, så hvis du finder denne vare billigere et andet sted, kan du kontakte vores kundeservice angående prismatch.

Læs mere her.

Days Gone - PlayStation 4

af

Sony

Man skulle tro, at Days Gone er et kærlighedsbarn mellem The Walking Dead og Sons of Anarchy. Hvis man tog de to genistreger af en serie og smed i en blender, ville du stå tilbage med det kommende spil fra Sony, Days Gone. Ved første øjekast ser spillet …
Læs mere
Sælg dette produkt
Skal være i god stand. Vi betaler fragten. Du skal være over 18 år. i

Produktbeskrivelse

Man skulle tro, at Days Gone er et kærlighedsbarn mellem The Walking Dead og Sons of Anarchy. Hvis man tog de to genistreger af en serie og smed i en blender, ville du stå tilbage med det kommende spil fra Sony, Days Gone. Ved første øjekast ser spillet ud til at have den samme grusomme vibe, som vi også har set i The Last of Us. En helt speciel vibe, vi lærte at elske.

I Days Gone spiller du som Deacon St. John, en rebel med en motorcykel, der kæmper for overlevelse i en post-apokalyptisk verden. Deacon St. John er en dusørjager, en vagabond, et omvandrende levn af menneskeheden, som vi kendte den. Spillet er sat i en stor, farlig og åben verden, der byder på brutale kampscener, crafting og en hel masse udforskning. Din udfordring bliver at kombinere disse for at overleve.

En nådesløs, post-apokalyptisk verden
Vore kære planet er ikke, som vi husker den: Ulve spiser de døde. De døde spiser ulve, og alt og alle er på jagt efter at spise dig. Zombierne i dette spil er bestemt ikke de langsomme, savlende venner, vi er vant til. De er kloge, hurtige og meget sultne, og så bevæger de sig i grupper af hundrede.

En helt ny type zombie
Da Days Gone for første gang blev afsløret, fik vi et glimt af, hvad den største trussel i spillet er: Enorme flokke af zombier (freakers). De er hurtige, frygtindgydende og meget, meget sultne. Når vi siger ‘flokke af’ zombier, mener vi hundred- og tusindvis. Du vil dog også opleve mindre grupper af freakers, kaldet swarms. Disse vil være meget mere almindelige — og tilsyneladende — meget lettere at håndtere.

Udnyt dine fjender
Days Gone vil give dig mange forskellige måder at håndtere fjender, du møder på din vej. Bortset fra de typiske stealth og head-on-action metoder, får du også mulighed for at inddrage miljøet til din fordel. Mere specifikt vil du kunne bruge dine fjender mod hinanden. Sony viste os i deres demo, at spilleren blandt andet kan bruge forskellige lyde til at lokke freakers til at angribe menneskelige fjender.

Dyreliv
Virusset i Days Gone har ikke bare inficeret mennesker. Dyrelivet lider samme skæbne, og det er yderst interesant. Du vil både møde inficerede ulve og rasende bjørne, som vi blev introduceret for i gameplay-traileren. Dette vil uden tvivl tilføje nogle spændende aspekter til atmosfæren og overlevelseselementet.

Detective Vision
Detective Vision er en feature, der bliver brugt i mange spil. Vi har set det i Batman: Arkham Knight, The Witcher 3, Horizon: Zero Dawn, og det ser også ud til, at det er inkorporeret — til en vis grad — i Days Gone. Gameplay-traileren fra årets E3 viste en del fra spillet, hvor Deacon, hovedpersonen, brugte noget, der minder om dette Detective Vision til at følge en række spor. Det er dog ikke til at vide, hvor stort et omfang denne feature vil fylde i det endelige spil.

Stealth
Det her er bare et skud i tågen, men det er nok ikke være verdens bedste idé at flyve i flæsket på samtlige fjender, du møder i Days Gone: Du skal ikke blot håndtere det frygtindgydende dyreliv og de menneskelige fjender, der hersker også en konstant trussel fra de enorme mængder af freakers, der bare venter på at sætte tænderne i dig. Som det ser ud lige nu, vil stealth være en enorm del af spillet, og det bliver interessant at se, hvad disse stealth-mekaniker indebærer.

Kørsel
Alt tyder på, at Deacon’s motorcykel spiller en stor rolle i Days Gone. Vi har set masser af gameplay, hvor Deacon triller rundt på sin jernhest, og dette er endnu et element, der tilføjer meget til overlevelsesaspektet. Kan den starte? Skal du indsamle reservedele? Tilsyndeladende vil du opleve forhindringer på din vej, mens vejrforholdet også vil komme i spil. Hvilket fører os til…

Dynamisk vejrforhold
Dynamisk vejrforhold betyder i bund og grund, at vejret ændrer sig on-the-go. Du kan starte ud i solskin og senere blive ramt af skybrud. Det er set i andre spil, men Days Gone tager det til et helt nyt niveau. Udover de simple ting som; Hvor meget lyd, du laver, eller hvordan din bil håndterer, vil vejret i Days Gone også påvirke, hvor mange fjender du møder på din vej. Jo koldere det er, jo flere freakers vil du støde på. Jo flere freakers, jo færre mennesker.

Dag og nat
Days Gone er et open-world-spil, så verden vil selvfølgelig skifte mellem dag og nat. Det er ikke dét, der er spændende omkring dette element i Days Gone. Det bemærkelsesværdige er, at tidspunktet på dagen rent faktisk har en stor betydning for, hvordan du skal spille spillet. Freakers bliver stærkere og sværere at håndtere om natten, hvilket også medfører, at de menneskelige fjender agerer anderledes om natten. Holder de sig skjult? Bør du skjule dig om natten?

En dynamisk og åben verden
Days Gone bliver et enormt, levende univers. Sony har lovet, at verden i Days Gone bliver stor og varieret. Det er dog mest interessant, at den også bliver meget, meget dynamisk, hvilket vil sige at alt i Days Gone ‘lever’, selvom du som spiller ikke befinder dig lige præcis dér. Indbyggere og fjender i Days Gone vil ikke bare reagere på Deacon, men også på hinanden og alt omkring dem.

Deacon
Den stærkeste overlever: Det er heller ikke en undtagelse i Days Gone. Vi vil spille som Deacon, en karakter, der bliver beskrevet som en mercenary og bounty hunter. Spiludviklerne har beskrevet ham som en person, der nødvendigvis ikke er ond, men først og fremmest tænker på sig selv. Det bliver spændende at opleve Deacons fremskridt og hans fremgang gennem historien i Days Gone. Alt tyder på, at du har frit spil og selv bestemmer, hvordan du vil agere som Deacon.

Produktspecifikationer

Sprog
Sprog i spillet
?
Dette er de seneste oplysninger fra producenten. Hvis du har flere spørgsmål om tilgængelige sprogindstillinger, kan du normalt finde oplysningerne på udgiverens hjemmeside.
  • Sprog i spillet: Engelsk
  • Sprog i spillet: Fransk
  • Sprog i spillet: Italiensk
  • Sprog i spillet: Portugisisk
  • Sprog i spillet: Spansk
  • Sprog i spillet: Tysk
Sprog på omslag
?
Dette er de seneste oplysninger fra producenten. Hvis du har flere spørgsmål om tilgængelige sprogindstillinger, kan du normalt finde oplysningerne på udgiverens hjemmeside.
  • Sprog på omslag: Engelsk
Undertekster
?
Dette er de seneste oplysninger fra producenten. Hvis du har flere spørgsmål om tilgængelige sprogindstillinger, kan du normalt finde oplysningerne på udgiverens hjemmeside.
  • Undertekster: Dansk
  • Undertekster: Engelsk
  • Undertekster: Finsk
  • Undertekster: Fransk
  • Undertekster: Græsk
  • Undertekster: Hollandsk
  • Undertekster: Italiensk
  • Undertekster: Norsk
  • Undertekster: Polsk
  • Undertekster: Portugisisk
  • Undertekster: Spansk
  • Undertekster: Svensk
  • Undertekster: Tyrkisk
  • Undertekster: Tysk
Generelt
Produkt ID
AE5M3Y
SKU
195224
Titel
Days Gone
Udgivelsesdato
26. april 2019
Udgiver
Demografi
Region
Yderligere informationer
PEGI
  • PEGI: 18+
Platform
PlayStation 4
USK på disk
  • USK på disk: 18+
Udgave

Anbefalet til dig

Andre købte også