Året er 1969. Geografisk er vi langt fra Martin Luther King, atom-march, Beatles-hår, pigtråd og oprør. Men de nye vinde blæser også i provinsen og på den skole, hvor vores hovedperson, Frits, skal starte efter sommerferien. Frits’ far, Peder (Jens Jørn …
Læs mere
Produktbeskrivelse
Året er 1969. Geografisk er vi langt fra Martin Luther King, atom-march, Beatles-hår, pigtråd og oprør. Men de nye vinde blæser også i provinsen og på den skole, hvor vores hovedperson, Frits, skal starte efter sommerferien.
Frits’ far, Peder (Jens Jørn Spottag) er landmand med solid status i lokalområdet. Han og hans kone, Stine (Anne-Grethe Bjarup Riis) har, udover Frits, de mindreårige døtre Ellen og Hanne. Stine er ansat som skolesygeplejerske hos den lokale læge (Kurt Ravn). Familien lever tæt og harmonisk, og far og søn er på sommervarm bølgelængde. Desværre har Peder svært ved at holde styr på sit sind og må, til sin families store sorg, søge professionel hjælp på sygehuset fra tid til anden. Efter sommerferien starter skolen igen. Frits har skiftet skole og skal starte i 6. klasse. Sammen med sine nye kammerater bliver Frits budt velkommen af skolens mangeårige inspektør, Lindum Svendsen (Bent Mejding), en skoleleder som udviklingen mildes talt har overhalet. Den korporlige afstraffelse af eleverne er ikke mere tilladt – en detalje, der ikke får provinsskolens tyranniske enehersker til at ændre adfærd.
Freddie Svale (Anders W. Berthelsen) er nyansat lærer i dansk og sang – på prøve og kun næsten færdig på seminaret i København. Han har tidens nye pædagogik og holdninger i tasken. Denne langhårede unge lærer, som angiveligt også er en nødløsning for Lindum Svendsen, passer ikke umiddelbart i lærergruppen. Eleverne derimod har det fint med Freddie. Ikke mindst Frits, som er lidt af en outsider – en rebel. Han bliver drillet, men lader sig ikke kue. Han går mod strømmen. I modsætning til de fleste af sine kammerater følger Frits ivrigt med i verdens gang. Familien har fået TV, så han har hele sommeren kunnet følge med i forandringerne i tiden. Han er især blevet inspireret af Martin Luther King, hans kamp og hans drømme om fred og lighed. Frits sværmer for klassekameraten, Iben, datteren af skolekommissionens formand (Peter Hesse Overgaard), så da Iben en dag er med til at lokke ham ind i pigernes omklædningsrum og han efterfølgende bliver opdaget og korporligt straffet af Lindum Svendsen, nægter Frits at forklare sagens rette sammenhæng. Alle, ikke mindst Freddie, er chokeret over, at Frits bliver så voldsomt straffet af inspektøren, at det må betegnes som mishandling. En sag mod skoleinspektøren synes oplagt, men det er ikke så lige for i et lille samfund, hvor inspektørens magt er stor. Stine afskediges som skolesygeplejerske og Lindum Svendsen sætter Frits, en faglig dygtig elev, i hjælpeklasse. Men Frits, som i mellemtiden har skiftet navn til Martin, efter sit forbillede Luther King, hans forældre og hans bedsteforældre (Elin Reimer og Gyrd Løfqvist) håber og kæmper alligevel til det sidste for, at retfærdigheden vil ske fyldest.
Produktspecifikationer
Sprog
Sprog på omslag
?
Dette er de seneste oplysninger fra producenten. Hvis du har flere spørgsmål om tilgængelige sprogindstillinger, kan du normalt finde oplysningerne på udgiverens hjemmeside.
Talt sprog
?
Dette er de seneste oplysninger fra producenten. Hvis du har flere spørgsmål om tilgængelige sprogindstillinger, kan du normalt finde oplysningerne på udgiverens hjemmeside.