Dirty Harry (1971). Harry Callahan er en barsk og hærdet San Francisco-strømer med tilnavnet "Dirty Harry". I denne action-klassiker ser man hvorfor - og også hvorfor Clint Eastwood har gjort sig fortjent til sit ry som en førsteklasses filmstjerne og fi…
Læs mere
Produktbeskrivelse
Dirty Harry (1971)
Harry Callahan er en barsk og hærdet San Francisco-strømer med tilnavnet "Dirty Harry". I denne action-klassiker ser man hvorfor - og også hvorfor Clint Eastwood har gjort sig fortjent til sit ry som en førsteklasses filmstjerne og filmskaber.
En snigskytte (Andrew Robinson), som kalder sig Scorpio, har begået to mord og holder hele byen som gidsel med truslen om at slå til igen. Harry skal nok få ram på ham... på den ene eller anden måde - uanset hvad "systemet" foreskriver.
Ved at filme on-location gjorde instruktøren Don Siegel "Byen ved Bugten" til en central del af Dirty Harry, og denne praksis blev videreført i de fire efterfølgere. Her mange år efter premieren er originalen stadig en af de mest spændende politi-thrillere, der nogensinde er lavet.
Magnum Force - Dirty Harry går amok (1973)
I den første efterfølger til den succesrige politi-actionfilm, Dirty Harry - som iøvrigt endegyldigt slog fast, at Clint Eastwood var vendt tilbage fra Spaghettiland til Hollywood for at blive - har Harry fået en ny partner (Felton Perry), og sammen med denne undersøger han en række mord på forbrydere, der har haft held til at snyde retssystemet. Hans chef (Hal Holbrook) er ikke vild med Harrys metoder, herunder den overdrevne brug af hans .44 Magnum revolver.
The Enforcer - Dirty Harry renser ud (1976)
Den tredje film i Dirty Harry-serien udspilles som sædvanligt i San Francisco og præsenterer igen Clint Eastwood i den uopslidelige rolle som "manden med magnumrevolveren" og med den lave tolerancetærskel over for den grovere del af byens forbrydere. I en interessant rolle som hans nye partner, den kvindelige politinspektør Kate Moore, ses en ung og slank Tyne Daly, der i dag i en noget rundere udgave spiller karakterskuespil i TV-serien Judging Amy.
Sudden Impact - Dirty Harry vender tilbage (1983)
Den fjerde ud af fem Dirty Harry film er instrueret af Clint Eastwood selv. Som ved de tre andre opfølgere er der tale om gedigen underholdning, der dog ikke kan leve op til Don Siegels førsteudgave i hverken stil eller sort humor. I Sudden Impact er en ondskabsfuld seriemorder på fri fod i San Francisco, og politiet forfølger et spor, der fører til en lille by ved Stillehavskysten. Harry Callahan og hans magnumrevolver tager sagen op.
The Dead Pool - Dirty Harry i Dødsspillet (1988)
Politiinspektør Henry "Dirty Harry" Callahan spilles på den "rigtige" måde kun af Clint Eastwood, også selv om denne femte og sidste film i serien har 17 år på bagen i forhold til den allerførste. Denne gang undersøger Harry et underligt væddemål ude i byen, der tilsyneladende går ud på, at de, der spiller på det, skal gætte, hvilken berømt person der næste gang bliver myrdet. Harry opdager, at han selv er kommet på listen over mulige ofre.
Produktspecifikationer
Sprog
Sprog på omslag
?
Dette er de seneste oplysninger fra producenten. Hvis du har flere spørgsmål om tilgængelige sprogindstillinger, kan du normalt finde oplysningerne på udgiverens hjemmeside.
Talt sprog
?
Dette er de seneste oplysninger fra producenten. Hvis du har flere spørgsmål om tilgængelige sprogindstillinger, kan du normalt finde oplysningerne på udgiverens hjemmeside.
Undertekster
?
Dette er de seneste oplysninger fra producenten. Hvis du har flere spørgsmål om tilgængelige sprogindstillinger, kan du normalt finde oplysningerne på udgiverens hjemmeside.