EA SPORTS™ UFC® 3 revolutionerer kampsport med Real Player Motion Tech, en ny teknologi til animation af gameplay, der leverer de mest flydende og responsive bevægelser nogensinde. Hvert slag, gnist, blokering og modangreb er blevet indfanget på ny og genskabt med avanceret animationsteknologi, så de er responsive og føles og ser virkelighedstro ud. Resultatet er den mest strategiske konkurrencekampoplevelse i spilseriens historie. I karrieredelen kan G.O.A.T. spillere hype kampe for at få flere fans, tjene penge til at træne i nye træningslokaler og skabe intense rivaliseringer med andre fightere for at få hele verdens opmærksomhed. Din promovering uden for oktagonen er lige så vigtig som dine præstationer inden for den, når du skal forsøge at blive den største fighter nogensinde. En række nye multiplayertilstande, der kan tilpasses, giver desuden dig og dine venner mulighed for at hoppe ind i buret og kæmpe i hurtige, sjove og intense kampe, hvor tv-venlige knockouts altid er én slagkombination væk, og sejren kan blive din på sekunder.
EN REVOLUTION INDEN FOR SPILTEKNOLOGI
Real Player Motion (RPM) Tech er en revolutionerende ny animationsteknologi fra EA SPORTS, der sætter nye grænser for bevægelse og styrefølsomhed i det - mærkbart - flotteste EA SPORTS UFC-spil nogensinde. Over 5.000 nye animationer er optaget og genskabt fra bunden, så du nu kan bevæge dig dig, slå og skabe overgangsfrie kombinationer med samme flydende bevægelser og frihed som verdens bedste sportsudøvere i UFC. Spillerne kan nu undvige og slå, mens de er i fuld bevægelse, for at udføre farlige modangreb, der giver hver eneste kamp et unikt konkurrencemoment, hvor det taktiske niveau når nye højder. RPM Tech genskaber ikke kun UFC-fightere i verdensklasse, men også deres stil, så du får en nøjagtig afspejling af, hvordan det føles at kæmpe som dine foretrukne sportsudøvere som Conor McGregor, Georges St-Pierre og Joanna Jedrzejcyzk.
BLIV DEN STØRSTE NOGENSINDE
Vi introducerer karrieredelen G.O.A.T. i EA SPORTS UFC 3, hvor dine valg uden for oktagonen nu for første gang har betydning for din vej til storhed inden for oktagonen. Når du ikke kæmper, skal du træffe beslutninger for at promovere og skabe hype omkring kampen, få fans, tjene flere penge ved hjælp af større kontrakter og fange verdens opmærksomhed. Skab intense rivaliseringer med andre UFC-fightere via det nye sociale mediesystem i spillet, der giver dig frihed til at være den person, du vil, om det så er koldblodig konkurrent eller berygtet beskidt mund. Intensiver hypen omkring dine største kampe ved at afbalancere din tid i træningslokalet med PR-optrædener, der spreder rygtet og får din fanbase til at vokse. Når du træner, kan du bestemme, hvilke træningslokaler du vil bruge. Hvert træningslokale har sine egne UFC-træningspartnere og unikke bevægelser, du kan lære. Til sidst kan du se det hele tage form med helt nye milepæle på forskellige tidspunkter af din karriere. Milepælene omfatter blandt andet pressekonferencer, indvejninger og autentiske UFC-programmer som "Bad Blood" og "UFC Minute" med Megan Olivi som vært.
DET KRÆVER KUN ÉT SLAG
I modsætning til alle andre sportsgrene kan sejren i oktagonen ske på et øjeblik. I EA SPORTS UFC 3 bestemmer du, hvordan du vil kæmpe, og hvordan du vil vinde, med en helt ny række spiltilstande, der er designet til hurtige, sjove kampe, som er perfekte til at lade næverne tale mod dine venner. Spil Knockout Mode, Submission Shootout, Stand & Bang, eller giv din fighter ubegrænset udholdenhed i Fight Now Custom. I EA SPORTS UFC 3 kan du frit skabe og tilpasse reglerne for din kamp, inden du udfordrer dine venner. Med den helt nye Tournament Mode kan du gå efter den ultimative håneret over dine venner, når du forsøger at tage kampen op med så mange modstandere, som du kan nedlægge i elimineringsrunder i bracket-stil, hvor skader og udmattelse ledsager dig gennem hele turneringen.
SKAB DIT ULTIMATIVE DRØMMEHOLD
Ultimate Team™ i EA SPORTS UFC 3 introducerer flere tilpasningsmuligheder, mere strategi og flere samlegenstande. For første gang kan du kombinere din personligt tilpassede fighter med UFC-fightere fra det virkelige liv - blandt andre Conor McGregor, Anderson Silva og Demetrious Johnson - for at opbygge den ultimative deltagerliste. Den helt nye fighterkemi giver dig mulighed for at forfølge og sammensætte specifikke bevægelser, der giver din fighter en strategisk fordel med forskellige boosts. De nye Ultimate Team Solo Challenges indeholder dynamisk opdaterede singleplayerudfordringer, der låser op for belønninger i spillet, mens nye Ultimate Team Sets giver dig mulighed for at samle tematiske genstande og bytte dem til genstande af højere værdi. Det hele er pakket ind i en mere strømlinet oplevelse med nydesignede pakkeåbninger og grafik, der gør det lettere end nogensinde at opbygge dette helt eget Ultimate Team.