Deltag i revolutionen, og kæmp mod det undertrykkende styre, der ledes af diktatoren Antón Castillo og hans teenagesøn, Diego, der vækkes til live af hollywoodstjernerne Giancarlo Esposito og Anthony Gonzalez.
Du spiller som Dani Rojas, der først dumper ud af militæret og siden bliver guerilla i revolutionen. For at have en chance mod Antóns militær må du tilegne dig Resolver-filosofien med et arsenal af unikke og overraskende våben, køretøjer og dyrevenner, der kan antænde en revolution og brænde det tyranniske styre ned.
Bliv guerilla: Spil Dani Rojas som mand eller kvinde, og oplev en gribende historie, hvor du udvikler dig fra modvillig borger til ledende guerilla i kampen mod Antóns styre. Spring ud i den actionfyldte guerillakamp, og saml soldater og ressourcer, der kan støtte dig i kampen.
Helt nye dyrevenner: Ingen guerilla bør kæmpe alene. Vælg en af de helt nye dyrevenner såsom Chorizo, den nuttede gravhund, som ingen af fjendens soldater kan ignorere, og Guapo, den sultne kælekrokodille.
Stærk som en hær: Slut dig til Resolver-filosofien, og skab et dødbringende arsenal af primitive våben. Lad Antóns tropper smage lidt på guerillaernes kreativitet med alt fra en minigun, hvis motor stammer fra en motorcykel, til et målsøgende missil, der kastes ud af din rygsække.
Yara i kaos: Udforsk det største Far Cry hidtil gennem jungler, strande og bymiljøer. Kom frem til hest, eller tag styringen i en tank – du vælger selv, hvordan du helst vil finde rundt på østaten.