Stelton



Der er noget eksklusivt og uovertruffent over navnet Stelton. Ord som form og funktion dukker op, når talen falder på brandet, der for 50 år siden allierede sig med et af dansk designs største ikoner, Arne Jacobsen.


Helt præcist begyndte historien om Stelton i Fårevejle med isenkræmmereleven, Jørgen Knudsen. Jørgen havde næse for forretning og iværksætteri. Alt dette skete i 1958, hvor sovsekanderne i rustfrit stål blev revet væk i den lille forretning, han arbejdede i. Og sovsekanderne var ikke det eneste, der gik som varmt brød - alt i rustfrit stål solgte. 

Det gav Jørgen Knudsen en idé.
Da han faldt over et parti affaldsstål hos en stålgrossist, så han for alvor lyset - eller, det han så, var et æggebæger. Affaldsstålet var allerede presset i en form, så det med meget lidt forarbejdning kunne laves om til bægere til morgenens blødkogte æg. 
Jørgen Knudsen købte en ældgammel, brugt stålpresse og tog fat. Snart kunne han sige jobbet op i isenkræmmerforretningen og udvide sit sortiment med alt fra soveskåle til serveringsfade.
Før han vidste af det, havde han 35 medarbejder i gang under navnet Dansk Rustfrit.



På cirka samme tid besluttede de to soldaterkammerater Niels Stellan Høm og Carton Madelaire at lave forretning sammen. Navnet på forretningen blev Stelton: en sammentrækning af deres navne. 

De fik en fornemmelse af at være på vej mod noget, uden helt at vide hvad, og hvad deres forretning reelt skulle gå ud på, var der ingen af dem, der vidste.

I første omgang importerede de gummisko fra Hong Kong. 

En dårlig forretning. 

Så forsøgte de med eksport af klapborde fra en møbelfabrik i Farum til Australien. 

En endnu dårligere forretning.
Det var her, at hjælpen fra en stålgrosserer kom til undsætning. De to ambitiøse soldaterkammerater fik et tip om, at Dansk Rustfrit i Fårevejle manglede en salgsorganisation til deres produkter, og at ejeren, Jørgen Knudsen, havde nok at se til med driften af virksomheden.

På daværende tidspunkt havde Niels Stellan Høm gang i en masse andre forretninger, så det blev Carton Madelaire, der lagde fundamentet for produkter hos Dansk Rustfrit. Markedet for rustfrit stål så markant bedre ud end klapborde og sportssko, og indehaveren af Dansk Rustfrit, Jørgen Knudsen, kunne hurtigt se fidusen i at lade det nyudklækkede brain-child, Stelton, overtage salget af produkterne, så han kunne have fuld fokus på produktionen.

Herefter tog det fat.

Fire år efter, at Jørgen Knudsen stod som isenkræmmerelev, havde Stelton nu over 150 produkter i sin salgsbrochure - alle produceret af Dansk Rustfrit. 
Produkterne skulle sælges internationalt i kølvandet på det danske designs gode omdømme, og med en ny og eksklusiv emballage og betegnelsen Danish Modern, tog Stelton hul på et nyt og spændende kapitel. 

Idéerne var der - de skulle bare føres ud i verdenen og ind på markedet. 
Det blev den nye direktør hos Stelton, der førte de store ambitioner ud. Peter Holmblad var 27 år og stedsøn af Arne Jacobsen. Klar til at spinde guld.
Peter Holmblad så et kæmpe potentiale i Steltons retning, men var ikke synderligt imponeret over produktkataloget, hvor han faktisk ikke fandt ét eneste produkt, han ville have indenfor døren hjemme hos sig selv. Han gik derfor i fuld gang med at overtale sin stedfar til at designe for Stelton. Og det skulle vise sig at blive en kamp.

Arne Jacobsen var ikke interesseret. Han mente, at der var for langt fra møbler og bygninger til køkkengrej i rustfrit stål, men Peter Holmblad var stædig og bragte emnet op over kaffe, til middagsselskaber og hvor end han ellers kunne fange sin stedfar under fire øjne. 
I 1964 stod direktøren for Stelton med et konkret tilbud til Arne Jacobsen: lav en kaffe- og testel-serie i rustfrit stål baseret på diameteren af et standardiseret, engelsk stålrør. 

Arne Jacobsen tog udfordringen op.
Selve designet på den nye kaffe- og testel-serie var hurtigt overstået. Udfordringen stod i udviklingen af nye produktionsmodeller og tilpasning af maskinerne på Jørgen Knudsens fabrik. Jørgen strittede imod. Det var simpelthen for kompliceret.
Til det svarede Arne Jacobsen: »Sådan siger fabrikanter altid, når de står over for noget nyt,« hvorefter han konsekvent afviste alle Jørgen Knudsens ændringsforslag.

Derfor gik der yderligere tre år, før Stelton i 1967 kunne lancere produktserien på 18 dele under navnet, Cylinda-line. 

Men sikke en lancering.

Modtagelsen var overvældende. I Danmark blev serien uhyre populær, men det var udlandets modtagelse, der løftede Stelton til et niveau, som Carton Madelaire og Niels Stellan Høm kun havde turdet drømme om, da de i sin tid blev enige om at starte forretning. 
I det arkitektbegejstrede Japan tog de særligt godt imod Arne Jacobsens design, og det franske marked åbnede sig også pludseligt for Stelton. I begge lande blev Stelton solgt som absolut high-end-produkter og kunne faktisk sælges til det tidobbelte i store eksklusive varehuse og designforretninger
. Stelton havde ramt en guldmine.



80erne bød på plastik og pangfarver, mens 90erne blev et stilstandens årti for Stelton. Peter Holmblad nærmede sig pensionsalderen, og da børnene ikke ville overtage virksomheden, måtte han i 2004 sælge til Michael Ring, der her - 13 år senere - stadig er både ejer og direktør. 
Michael Ring står i dag i spidsen for en af Danmarks mest anerkendte virksomheder og er blandt andet manden bag samarbejdet med Bernadotte & Kylberg - Steltons nye eventyr, der begiver sig ud i kongeligt designede vaser i emalje og aluminium. Om dette eventyr bliver et ligeså stort designhit som Cylinda-line og EM77, er svært at spå om. Om ikke andet, var der næppe nogen, der havde regnet med, at Stelton skulle tage turen fra baggården til de kongelige svenske saloner, da to unge soldaterkammerater startede import af gummisko fra Hong Kong.