Ordre og indstillinger
Kategorier
Filtrer

Start plæneklipperen – de bedste råd til en velplejet græsplæne

(37)
Filtrer
Tool Voltage
  • (4)
  • (3)
Mærke
  • (1)
  • (8)
  • (1)
  • (1)
  • (4)
  • (20)
  • (1)
  • (1)
Vis kun
  • (36)
  • (37)
  • (37)
  • (3)
Pris
  • (4)
  • (2)
  • (2)
  • (1)
  • (2)
  • (1)
  • (25)
  • -
Sorter efter
Du nåede bunden af listen Gå til toppen

Ingen produkter fundet

Se vores topliste her

Du kan skimte det over hækken. Naboens ekstremt grønne og velplejede græsplæne. Man venter nærmest bare på, at Real Madrid-bussen triller ind i indkørslen ved siden af, og Ronaldo og de øvrige stjerner indleder træningsøvelser på den.

Og så ser du på din egen. Gullig. Domineret af mos. Bulet. Jordpletter. Det er endda, selv om du har gang i din græsslåmaskine hver evig eneste søndag. Men det er som om, at det bare ikke længere er nok til at holde den i god stand.

Gode råd er kært velkomne, når det gælder haven, og man måske ikke har grønne fingre. Især hvis man alligevel er lidt for stolt til at krydsforhøre naboen på hvilket magisk tag, han har på sin plæneklipper. Eller du ringer efter nærmeste plæneklipperservice.

Her er i denne artikel forsøger vi at opsummere de bedste råd, der findes på markedet i forhold til en smuk græsplæne. Det er endda uden, at du behøver at bekymre dig om at tage aftenskole-kursus i at vælge de bedste græsslåmaskine tilbud.

Det skal dog tilføjes, at det kræver både tid og opmærksomhed for at få en velplejet græsplæne. Afhængig af hvor længe frosten varer ved i Danmark, så bør du starte græsslåmaskinen første gang i slutningen af marts. Plæneklipperen skal derefter helst være i gang mindst en gang om ugen og allerhelst to gange helt frem til slutningen af oktober.

Det er vigtigt, at man betragter lidt sin plæne som en fodboldbane. Men i stedet for kridtstreger, der markerer banen, så er det en rigtig god ide at kante den hele vejen rundt to gange på et år. På den måde får du også markant lettere ved at komme helt ud og slå siderne, i stedet for at du skal have din græsslåmaskine ind i hækken.

Kommer der i løbet af sommeren perioder med ingen regn, så kan man overveje at vande sin græsplæne. Et godt havemandsråd er også at komme gødning til græsset et par gange. Mange kloge hoveder vil sandsynligvis også foreslå dig at spæde til med kalk, men det råd er ikke nødvendigvis helt rigtigt. Det vender vi tilbage til om lidt.

En gang om året bør du rive græsset igennem for at få fjernet uønsket mos. På den måde får du også kradset plænens filtlag op.

Selv om det er fristende at klippe græsset helt sommerkort for at springe over næste uges plæneklipning, så gør du udelukkende dig selv en bjørnetjeneste. Medmindre du er ekspert og har tiden, så skal græsset helst ikke klippes kortere end tre-fire centimeter. Det giver græsset noget at stå imod med i den hårde kamp mod ukrudt og mos. Klipper du græsset meget kort, så svækker du rodnettet, og så kan du i stedet ende med en misfarvet græsplæne, hvor plænens fjender har en fest.

Så det er vigtigt, at du er opmærksom på din græsslåmaskine indstilling for ikke at klippe for kort.

I løbet af en sommer er der forhåbentligt også en tiltrængt sommerferie, hvor en udlandsrejse måske går ud over pligterne hjemme i baghaven. Hvis du kommer hjem til højt græs, så sørg for at klippe det over flere gange. Det går ikke, hvis det afklippede græs er så tykt, at det lægger sig som en dyne over plænen. Så kommer der ikke den nødvendige luft til, at det eksisterende græs kan gro godt nok.

Det er ikke nødvendigt at bekymre sig over, hvorvidt plænen skal vandes i perioder med meget varmt vejr og ingen regn. Det kan godt være, at græsset bliver gulligt og vissent, men det dør ikke og vil stort set altid komme sig, når der kommer regn igen.

Vil du slippe for, at græsset visner så er det selvfølgelig værd at overveje at vande plænen, og helst før det bliver gult.

Vi vender lige tilbage til den med kalk. For mens det er godt at give plænen noget gødning, når du eventuelt hører om kommende regnvejr i vejrudsigten, så er kalk slet ikke nødvendigt at ofre penge på.

Mos trives bedst i sur jord med en lav ph værdi, men kalk har slet ikke en sporbar effekt i kampen mod mos.

I stedet er det en rigtig god ide at få revet græsplænen. Græsrødderne sidder dybere end mos, så på den måde får du revet mos væk og får skabt noget luft ned til græsset, så man giver optimale betingelser til nyvækst.

Det kan være en krævende og ikke mindst hård opgave at gå i gang med. Heldigvis yder Coolshop førstehjælp til din friweekend. Med den billigste markedspris på en Bosch plænelufter kan du effektivt få revet plænen. https://www.coolshop.dk/produkt/bosch-mosfjerner-alr-900/AG4S7R

Det kan gøre lidt ondt i ryggen og armene efter en hel dag med en billig plænelufter, hvis den eksempelvis har en lille opsamlingsboks. For den bliver fyldt i løbet af sekunder. Denne model har imidlertid en 50 liters opsamlingsboks til de lange arbejdspas. Det er absolut værd at tage med i overvejelserne, når man kigger i den retning.

Når det kommer til gødning af din plæne anbefales det primært at benytte sig af organisk. Det kommer typisk i pilleform. Gødningen er lavet af dyr, og er dermed hundrede procent organisk. Denne gødningsform er effektiv og virker i lang tid. Hvis du bruger denne gødningsform, så bør det være nok kun at gøde græsset en gang på et år. Det bedste er at sprede gødningen ud på græsset ved at bruge en spredevogn. På den måde sikrer du, at gødningen bliver fordelt rigtigt, og gør du det med hånden, er det noget sværere at bevare overblikket.

Bruger du kunstgødning, eller det som kaldes uorganisk gødning, så sigter du efter en mere kortvarig effekt. Her skal du så helst gøde i små doseringer et par gange i løbet af året for at sikre, at græsplænen kontinuerligt får næring.

Alle de forskellige råd er dog ikke meget værd uden en ordentlig græsslåmaskine. Det kan meget vel være, at du falder over et godt plæneklipper tilbud, men er det ikke ordentlig kvalitet, så risikerer du relativt hurtigt at blive irriteret over ulemperne ved den billige model.

Når det gælder plæneklipper, arbejder man ud fra, at det enten er en cylinderklipper eller en rotorklipper. Og hvad er så forskellen på de to ting, spørger du sikkert?

Cylinderklipperen skærer græsstråene af mod en klinge, og det giver som resultat et mere finere snit. Rotorklipperen slår græsset, når den kører hen over. Begge dele kan fås både som el, batteri- og benzindreven. Hvis du satser på et job som greenkeeper på Barcelonas hjemmebane Camp Nou som dit næste, så er det fint at øve sig i baghaven. Så skal du til gengæld også se bort fra rådene om, at man helst ikke skal klippe sit græs alt for kort. For er man ude efter en prydsplæne, så skal man nærmest være over den dagligt. Det kræver også, at man slår græsset to-tre gange ugentligt og ned i en klippehøjde på omkring 1,5-2 centimeter. Her vælger man altid cylinderklipperen eller håndskubberen.

Hvis du derimod bare gerne vil have en anstændig græsplæne, som de fleste kan holde ud at se på, så er både rotor- og cylinderklipperen i spil til dig.

Den batteridrevne plæneklipper vinder frem i markedet, og hos Coolshop forhandler vi de allerbedste fra Bosch.

Det er også det, man kalder for akku plæneklippere. Akku er en forkortelse af akkumulator, som er en enhed, der lagrer energi. Altså et batteri.

Standard har tidligere været, at en plæneklipper på batteri udelukkende har været god til små arealer op til 400 m2. Men med Bosch Rotak 43 LI High Power er vi helt oppe omkring 650 m2, før den skal i ladestation.

https://www.coolshop.dk/produkt/bosch-rotak-43-li-...

Der er rimelig mange fordele med en akku græsslåmaskine. Du skal ikke tænke på, hvornår benzindunken er tør som en vandflaske i Sahara. Den er også udpræget lettere end den benzindrevne plæneklipper. Det bedste af det hele er næsten det lave støjniveau, så man kan høre musik, eller rent faktisk hvad ungerne siger, mens man slår græsset. Bosch har udviklet på Lithium-ion teknologien, der gør, at genopladelige batterier har en længere energitid. Derfor er det en af markedets bedste, når det gælder batteridrevne plæneklippere.

Den har også en hurtig ladetid, så hvis du mangler lidt af plænen, så kan du være ude igen efter få timer.

Den elektriske græsslåmaskine med ledning er knap så populær mere.

Der er nemlig en væsentlig fordel i, at batteriet gør, at du ikke skal bekymre dig om en irriterende ledning, eller hvordan du lige får strøm ud til forhaven.

Behøver vi også at nævne det oplagte med, at den er mere skånsom for miljøet? Det er i hvert fald et argument, du altid kan videreformidle til fruen i huset.

En benzinplæneklipper har dog stadig i dag den fordel, at den er effektiv, når det gælder græsarealer over de 700 m2. Den larmer mere, er tungere og forurener mere. Men det er stadig i dag den mest udbredte græsslåmaskine, selv om tendensen er ved at vende.

Så er der selvfølgelig også robotplæneklipperen. Dem der har sådan en vil altid være genstand for misundelse i nabolaget. Der vil sikkert være onde tunger, der hævder, at du godt kunne bruge motionen, nu hvor du sidder tilbagelænet på terrassen, og ser din plæne blive slået.

Er du på jagt efter en robotplæneklipper, er det vigtigt at få fastslået, hvor mange kvadratmeter den kan slå. På den måde sikrer du dig, at din plæne ikke er for stor i forhold til batteriets levetid. Har du børn, der roder meget i haven, eller konstant spiller fodbold, så er det måske heller ikke den rette løsning endnu. Man skal nemlig huske at fjerne forhindringer som haveredskaber, legetøj og møbler som ikke skal være i vejen for robotplæneklipperen.

Overvejer du at gå så langt som at investere i en havetraktor, så skal du godt nok have en grund, der vil gøre Rosenborg Slotspark misundelig. Er der for mange buske og træer på grunden, eller er arealet ikke større end 700 m2, så bør du virkelig overveje, om det både er pengene og besværet værd at investere i sådan en. Jo, det er da fedt at sidde og styre sådan traktor. Men i en helt almindelig have vil den blive alt for besværlig at navigere rundt med.

Har du en helt lille byhave, så er Bosch Rotak 37 LI måske det optimale valg. Den dækker op til 300 m2, og er en af de letteste el græsslåmaskiner på markedet.

https://www.coolshop.dk/produkt/bosch-rotak-37-li-high-power-batteridrevet-plneklipper-inkl-1-x-40-ah/A2Z8WP

På nettet finder du adskillige græsslåmaskine test, og det er altid en meget god målestok at gå efter. Det er også her, at man vil opdage, at storebror Bosch Botak 43 som regel vinder alle test både i Danmark og Sverige i akku-kategorien.

Hvis du leder efter en plæneklipper med bioklip, så er den mulighed absolut ikke udelukket. Med en bioklip tilbehør MultiMulch kan din batteridrevne græsslåmaskine også levere den løsning. https://www.coolshop.dk/produkt/bosch-rotak-40-og-43-biokliptilbehr-multimulch/BE94Y7?ic=bestseller-BE94Y7

Bioklip har de seneste år vundet mere ind på danskerne. Det er efterhånden de færreste, der gider at bruge deres tid i en hektisk hverdag unødvendigt. Har du blot en opsamler på plæneklipperen, så kommer du til at afbryde et par gange, når du slår græs. Så skal opsamleren tømmes, og senere skal du også af med al affaldet, så det kræver måske en tur på lossepladsen.

Bioklip er en funktion, som klipper græsset i meget små stykker og fordeler det ud tilbage på plænen igen. Efter noget tid vil det omdanne sig til muld og fungere som en slags gødning for græsset. Det er absolut værd at tage med i overvejelserne omkring en ny græsslåmaskine. Det er imidlertid vigtigt, at du så i sommersæsonen overholder dine pligter på plæneklipningen. For ellers begynder det afklippede græs at mugne, og så kommer der pludselig mere mos i jorden.

Husk også at du helst ikke skal slå græs i regnvejr. Det kan godt være, at du er ligeglad med lidt vådt hår. Men når græsset er vådt, lægger det sig ned, og så bliver plænen slået ujævnt. Det bliver ret tydeligt, når græsset tørrer og rejser sig igen. Så kan resultatet være alt andet end kønt, og så skal du igen gå indebrændt over, at naboen altid har den flotteste plæne.

Har du sandkasser, legehuse, gyngestativ eller blot en masse blomsterbede, så er det værd at overveje at investere i en græstrimmer. Din græsslåmaskine har svært ved at komme rundt om kanterne på alle børnetingene, og den kan rode godt op i et ellers flot blomsterbed. Med en effektiv græstrimmer kan du få taget kanterne til alles store tilfredshed.

Bosch leverer også sådan en af slagsen, og endda en af de lette modeller, så du ikke ender med ondt i armene dagen efter.

https://www.coolshop.dk/produkt/bosch-art-30-36-li-batteridrevet-grstrimmer-uden-batteri/AE6D2J

Tidsler er enhver haveejers hadeobjekt. Men du skal være varsom med bare at grave dem op i haven og tro, at det løser problemet. Rødderne er nemlig alt for dybe til du fjerner dem helt. Hullet efter gravningen giver desuden gode gromuligheder for flere tidsler og andet ukrudt. Forsøg også at undgå sprøjtemidler. Et godt råd er at anskaffe sig et tidseljern eller en mælkebøttefjerner. De er effektive i kampen mod de forbandede tidsler. Igen er det vigtigt at være aktiv i græsslåning. Når du holder græsset tæt får nye tidsler og andet ukrudt svært ved at slå sig ned.